Hvad der kom med hjem fra New York

August 16, 2017 at 08:20

Shoppefund fra New York

Shoppefund fra New York

Shoppefund fra New York

Buksedragt Ecote // Sorte BH-toppe Urban Outfitters // Aluminiums- og parabenefri deodorant A La Maison // Spray solcreme SPF 50 Banana Boat // Hårolie Verb Ghost Oil // Lille fad med kaktusser Bloomingville // Hårspray til krøller Ouai Wave Spray // Homøpatisk smertelindringsgel Arnicare // Evil Eye-stryg-på-mærke Wildflower & co. // Facial Spray Mario Badescu

 

Bedre sent end aldrig, det motto praktiserer jeg i allerhøjeste grad på bloggen de her dage. Jeg har så meget jeg gerne vil dele, jeg har (alt for) mange billeder liggende, som enten skal udvælges og redigeres eller som mangler ordene at følges med. Men i og med min blog er en hobby, og ikke et job, må jeg også nogle gange give mig selv et break. Det er okay, at alt ikke kommer op in real time. Jeg deler fordi det gør mig glad og jeg når det, når jeg har tid og overskud.

 

Men ikke flere (dårlige) undskyldninger, her kommer lidt om det der kom med hjem fra min seneste tur til New York. Jeg havde faktisk lidt sløvt shoppekarma på den tur. Selvfølgelig havde jeg ikke så meget tid, som jeg plejer, jeg arbejdede nogle af dagene og havde nogle dage for mig selv, hvor jeg mest af alt tullede og sugede byens stemning til mig. Dog fandt jeg nogle gode ting: Verdens mest behagelige og pæne buksedragt, som jeg har vist frem tidligere og et par sorte BH-toppe, som jeg alt sammen fandt i Urban Outfitters. Generelt var der mange fine ting i UO, det var bare ikke dem alle der passede min kropstype eller til vejret i Danmark, men der var meget der fristede. I deres beautyafdeling fandt jeg en sprayolie til krøller fra Ouai, som måske har den bedste duft i hele verden (!), en lille hårolie fra Verb til tørt hår og en ansigtsspray med en frisk, let rosenduft.

 

I Whole Foods fandt jeg den bedste aluminiumsfrie deo fra A La Maison med en lækker unisex-let-lavendel duft, som jeg er besat af, og Arnicare, som er et homøopatisk smertelindringsgel a la voltrangel (det virker!), som jeg fik anbefalet af den akupunktør jeg fik en behandling af i New York.

 

På vej til Smorgasburg Food Marked i Williamsburg tog min veninde mig med ind i en lille, fin interiørbutik, BEAM, hvor jeg forelskede mig i fadet med kaktusser, som jeg naturligvis måtte eje. Jamen, se det lige. Det er så fint. For tiden øver jeg mig dog i ikke hele tiden at lægge alt muligt lort i det. I en anden lille fin butik i Brooklyn fandt jeg evil eye-mærket til at stryge på, som jeg har planer om at sætte på en hvid t-shirt eller tank over brystet.

 

Jeg elsker amerikanske drug stores, særligt CVS, som var mit første møde med konceptet, da jeg først flyttede til Boston efter gymnasiet. Jeg skal, uden undtagelse, altid købe mindst en flaske Banana Boat Sport SPF 50-solcreme med hjem, fordi den er så god. Denne gang blev det til tre flasker, hvoraf jeg kun har en tilbage nu.

 

Vogue-bladet er en tradition altid at købe med hjem fra mine ferie. Desværre lykkedes det mig ikke at finde et i lufthavnen i Milano denne gang, men normalt får jeg et med hjem fra alle mine ture. Det er en lidt hyggelig tradition, som pynter fint i min reol.

 

Og så var der selvfølgelig de her babysneakers til Baby Julian.

Shoppefund fra New York, Ouai

Shoppefund fra New York

Shoppefund fra New York, fad med kaktusser