Små ting

July 24, 2017 at 21:22

Alberte, Perspective Playground

{Tirsdag tog kusine A og jeg forbi Øksnehallen, der dannede rammen for den sejeste fotoudstilling Perspective Playground}

 

Den sidste uge på job gik langsomt, rigtig langsomt. Jeg trængte bare til ferie og mit mål var fredag og et smut til Sydfyn med kusine A. Det var den perfekte kickstart på min sommerferie og i morgen tidlig drager jeg mod Italien. Jeg glæder mig som et lille barn til solskin, pizza, pasta, gelato og vino. Åh det bliver rart!

 

Jeg har besluttet, at jeg trænger til at være helt computerfri på min ferie, så den bliver altså hjemme. Det betyder også, at der ikke kommer nye indlæg på bloggen før tidligst onsdag i næste uge. Til gengæld kan jeg med garanti ikke holde snitterne fra Instagram og dele lidt ud af mine ferieglimt.

 

Nu vil jeg pakke min carry-on taske og mine mange snacks og hoppe i seng. Vækkeuret ringer i morgen kl. 5.15, gab!

Burgere fra Juicy Burger i Kødbyen

{Efter udstillingen tog vi ned i Kødbyen og spiste lækre burgere og lod som om det var vejr til at sidde udenfor. Virkelig gode burgere forresten}

Sonny, morgenmad

{Afprøvning af nyt morgenmadssted med en af mine yndlingspiger, som flytter til Amsterdam lige om lidt, hvilket vi begge aftalte at ignorere, så vi krammede farvel og sagde ‘Vi ses’ efter alle andre dates. Det gør vi jo heldigvis også!}

Frank

{Jeg er altid ved at dø af grin, når Frank får lavet halvt underbid på sig selv. Denne gang lykkedes det mig at fange det med telefonen!}

Sommer på Sydfyn

{Velankommet til Sydfyn skinnede solen flot og vi nød en stund i havens hængekøjer. Her ses mit udsigt}

Frank i hængekøje

{Frank skulle naturligvis ikke gå glip af noget og hoppede fluks op efter mig i hængekøjen og tog sig en slapper}

Frank på stranden

{Der blev også tid til en hurtig tur på stranden, hvor Frank fik øje på en båd uge i vandet og trak meget insisterende hele vejen ud for enden af den lange badebro for at spejde ud over havet efter båden}

Middag på Sydfyn

{Jeg spiser aldrig dårligt hos min tante og onkel på Sydfyn. Denne gang var ingen undtagelse. Fredag aften spiste vi det her lille festmåltid ude i haven}

Skovgaard Gods' museum

{Vindues- og vægfarvegoals på Skovgaard Gods’ museum om herskab og tjenestefolk. Ret interessant udstilling i øvrigt, hvis du skulle komme til Sydlangeland}

Økologisk frokost på Skovgaards madmarked på Langeland

{Vi fik den lækreste øko frokost på Skovgaards Madmarked, som er grund alene til at komme tilbage igen. Deres hummus var himmelsk!}

Varm kakao

{Lørdag eftermiddag regnede det i Ulbølle, så vi lavede varm kakao med godt med flødeskum og blev indendøre resten af dagen}

Salat

{Min tante M er ret genial i et køkken og hun laver naturligvis også salater, der er meget pænere end du nogensinde har set før}

Aftenhygge på Sydfyn

{Levende lys og friske blomster fra haven, så er aftenhyggen klaret}

Morgenmad

{Selv morgenmaden er bedre på Sydfyn. Søndag morgen sammensatte min tante det her morgenbord og jeg nærmest trillede fra bordet}

Frank, Culfo, Albert

{Tiggeprins(esse) 1, 2 og 3}

Culfo

{Min yndlingsbokser, Culfo, har for nyligt fået fjernet nogle kræftsvulster i munden, men jeg beder til, at hun har en del gode år i sig endnu for mangen til kærlig og begejstret hund skal man lede længe efter❤️  Hun fik ekstra meget kys og klap denne weekend}

Mormor og morfar

{Relationship goals – Min mormor og morfar dansende i et gammelt fotoalbum hos min tante og onkel}

0%

July 21, 2017 at 08:26

Kaffe, røde læber, læbestift

0%. Cirka så meget overskud havde jeg i går efter Frank havde vuffet og pibet i, hvad der føltes som halvdelen af natten, indtil jeg gav op og lod ham sove i sengen hos mig. Jeg vågnede træt og småtvær. Timerne på job sneglede sig afsted, det føltes som tysk inden tilbage i gymnasiet, hvor man kunne kigge på uret og sværge, at der måtte være gået en time, men opdagede, at der var gået 2 minutter siden man havde tjekket sidst. Det var ikke fordi jeg ikke havde noget at lave, jeg har altid masser at tage fat i, alt gik bare langsomt.

 

Jeg havde taget Frank med på job, på den måde ‘sparer’ jeg gåturen om morgenen og trækker cyklen det første stykke og lufter ham imens. Sådan kan jeg spare 15-20 min. på en sløv morgen. Og i går var sådan en morgen. Frank var selvfølgelig i sit frækkeste es, som synes at være naturloven, når jeg er ekstra træt og flad, og ikke har overskud til en uvorn hund. Han gøede ad alt og alle i gården, stak af ud ad porten, over gaden for at hilse på en sort mopseblandning, alt i mens jeg kaldte på ham og endte med at måtte spurte ud efter ham, da jeg indså, at han ikke var til at stoppe med indkald. Mopseblandningen på den anden side af vejen syntes overhovedet ikke, at Frank var sød og blev arrig og gøede vredt. Det gjorde, at Frank vimsede rundt om ham og dens ejer, alt imens jeg febrilsk forsøgte at få fat i ham. Til frokost trissede Frank nonchalant ned i den anden ende af gården, hvor en anden virksomhed spiser frokost og tissede to gange op ad deres bænk, så jeg må hente ham (to gange), undskylde og hente en kande med vand for at skylde tisset væk. Heldigvis grinte de bare og synes, at han var sjov.

 

Efter frokost crashede jeg fuldstændig, jeg havde ondt i hovedet, stiv i nakken og var bare træt i hovedet. Ikke engang dagens trejde kop kaffe kunne peppe mig op. Jeg følte mig sulten og jeg havde en forfærdelig lyst til sukker; is, slik, kage. Bare sukker og sådan nu-agtigt. Hvordan klokken blev 16.30 fatter jeg næsten ikke, men jeg cyklede hjem med dyret bagpå i sin kurv og gennemgik min mentale to-do liste.

 

Hjem og sæt tasken, gå med Frank, hente pakke, lave aftensmad, ordne badeværelse, fikse køkken, hente kuffert i kælderen, pakke til Fyn, gøre loppemarkedsting klar til afhentning.

 

Efter jeg havde hentet min (store og tunge) pakke, besluttede jeg at belønne mig selv med en omgang bland-selv-slik, jeg havde lyst og jeg kom lige forbi. (Det lykkedes næsten at holde det på et fornuftigt niveau, men jeg præsterede alligevel at blive sukkerskidt. Fjols). Hjemme igen satte jeg min nye sodastreamer op, lavede en omgang danskvand med citron og kastede mig over madlavningen. Min aftensmad skyllede jeg ned med to afsnit Prison Break (sæson 4, afsnit 22 + 23) og bandede på instastories over afslutningen. Så tog jeg mig sammen og fik fikset resten af mine to-dos, godnatluftet dyret og gjort mig klar til seng.

 

Som mit hoved ramte puden var modet højere efter at have klaret dagens praktiske gøremål trods mit mentale gå-på-mod var utroligt lavt og mindede mig selv om, at der kun er én dag tilbage og så har jeg sommerferie.

I øvrigt…

July 20, 2017 at 12:59

Olympus Perspective Playground udstilling, Øksnehallen

  • var jeg på den sejeste udstilling sammen med kusine A forleden.
  • er det Olympus, der har lavet en interaktiv udstilling i Øksnehallen, der hedder ‘Perspective Playground‘.
  • fik vi hver udlånt et kamera og kunne ellers tage billeder selv – eller som på billedet ovenfor opleve fotograferes fotomagi.
  • lukker udstillingen snart, så du skal skynde dig, hvis du vil opleve den!
  • prøvede jeg Flow Yoga 2 for første gang i går.
  • var jeg lidt bange inden. Jeg har lavet yoga i mange år, men er egentlig ikke vildt god, synes jeg.
  • hjalp det ikke på sagen, at de to foran mig lavede hovedstand, da jeg kom ind og blev stående sådan indtil timen startede.
  • gik det faktisk rigtig godt.
  • skal jeg virkelig blive bedre til at gøre ting, selvom jeg måske ikke er den bedste til at starte med.
  • synes jeg, at det der program ‘En kur der dur’ er ret fascinerende.
  • var Frank ikke enig i den betragtning og vuffede hver gang ham den høje læge var på skærmen.
  • var Frank tilsyndeladende også stresset over de mange skateboardere i byen.
  • kan man høre hjulene suse forbi inde i lejligheden og det huede ikke Frank.
  • ville dyret så ikke falde til ro i går aftes, da vi skulle sove.
  • endte jeg med skiftevis at snerre ‘Nej!!’ og sige ‘Dygtiiig’ i en høj og desperat tone, som han hhv. gøede eller faktisk var stille.
  • ved jeg ikke, hvad klokken var, da jeg slap ham fri fra sin natsnor og han sprang op i sengen til mig.
  • sov han selvfølgelig uden et kvæk herefter.
  • var det 100% det værd at lade ham sove i sengen for alternativet var at smide ham ud i gården for natten og det tror jeg ikke mine naboer/Frank ville synes meget om.
  • er det filme heldigt for Frank, at han normalt er så nuttet.
  • var han utroligt billigt til salg i nat.
  • tænkte jeg ellers i går, at jeg havde fat i den lange ende.
  • har jeg før tænkt, at det var uretfærdigt, at hvalpe bliver meget hurtigere større (og voksne) end babyer.
  • viser det sig, at dem med babyer ikke altid har den bedste deal.
  • vil min anpartsbaby for eksempel ikke rigtig putte længere, han vil møfle rundt og lege konstant.
  • vil Frank gerne putte og elsker at ligge på min mave eller i mine arme som en baby. Win!
  • køb en mops, så har du putningsgaranti for livet.