Små ting

juni 5, 2017 at 17:05

Kimono

{Søndagstullerier og tid til at indvie min nye kimono}

 

Det er nok ikke sidste uges Små ting-indlæg, der har gjort det alene, men jeg har været gladere og mere energifyldt i sidste uge end jeg har følt mig i flere uger. Så nu gør jeg det igen; deler lidt hverdagsglimt og krydser fingrene for, at mit gode humør og energiniveau følger med mig i denne uge også. Indtil videre tegner det godt.

 

Ugen bød på flere spontane overraskelser og aftaler, som da min oprindelige Distortion-date blev aflyst på dagen, men jeg så mødte en gammel veninde og sin mand – og endte med mere end den enkelte øl i solen jeg havde tænkt mig. Aftenen udviklede sig til Gaystortion i Flenborggade, hvor der umiddelbart var det bedste stemning og musik, så der fik vi en god plads sammen med en anden ven fra mine CBS-dage og sin kæreste og en masse kolde øl fra kiosken. Vi rundede aftenen af med durumer og grin hjemme hos min veninde og mand, et stenkast fra mig selv. Jeg er kæmpe fan af spontanitet i hverdagen, det må jeg dyrke mere/lave plads til. Mine tømmermænd fredag snakker vi ikke om, de var det hele værd.

 

Det har været min første weekend hjemme på Vesterbro i en måned. Jeg har seriøst ikke været hjemme hele maj, så i stedet for at panikke og tage væk for at fylde kalenderen, har jeg bare fyldt dagene med godt selskab i byen og tulning til den helt store medalje. Jeg har ikke ordnet noget af det praktiske jeg burde, men hold nu op, hvor har det været lækkert til mig. Næste weekend fikser jeg lidt, haha!

Distortion, Gaystortion

{En spontan og festlig aften til Distortion med lidt flere øl end planlagt}

Træningssko, Min Franko

{Nye, hurtige træningssko. Skinnebensbetændelse gå væk, så jeg kan få dem brugt??}

On Wednesdays we wear pink

{#onwednesdayswewearpink – her på vej i fitten med min nyindkøbte sweatshirt fra Barcelona}

WestMarket, ramen, Bao

{Lørdagsdate i WestMarket med ramen, bao og min yndlings O}

Kødbyens Mad & Marked

{Endnu en fordel ved en weekend hjemme: Tid til Kødbyens Mad & Marked}

We got spirit, bucket

{En lille sjus i den sidste times solskin i Kødbyen}

Fiskefrikadeller, salat

{Meal prep til den kommende uge og en nem aftensmad med salat og fiskefrikadeller}