Om tre dage….!!

juni 14, 2017 at 20:13

Soveværelse efter, poster, F'*ck it. Let's go to New York.

Om tre dage sidder jeg i flyveren mod New York. At sige, at jeg glæder mig er en voldsom underdrivelse på det her tidspunkt. Jeg har kæmpemæssige sommerfugle i maven og jeg kan næsten ikke vente. Jeg var en smule bekymret for om jeg ville føle, at jeg var blevet frarøvet forventningens glæde, nu jeg valgte super spontant at klikke billetten hjem i stedet for (som vanligt) at overveje, tænke, undersøge, for så at bestille en billet til flere måneder ude i fremtiden.

 

Jeg frygtede mest, at jeg ville gå direkte ind i ‘Uha, det kan jeg ikke helt overskue alligevel’-fasen, som for mig er den fast del af nærmest enhver tur eller rejse jeg skal på. Jeg vil gerne, men når det er helt tæt på, kan jeg måske ikke helt overskue det og ville helst bare blive hjemme. Kolde rejsefødder har jeg skrevet om før her på adressen. Heldigvis er det kun indtil jeg er afsted, så vil jeg ikke hjem igen, haha! Dog er der ingen tegn på den der præ-ferie-kolde-fødder-reaktion endnu. Jeg har en masse løse ender og praktiske gøremål inden jeg med god samvittighed kan sætte mig til rette på flyet med retning mod JFK, men jeg er ved godt mod. Alt kan fikses og det bliver ikke noget problem. Positiv tænkning for the win!

 

Lige nu fylder det mest, hvor mange par sko jeg mon kan tillade mig at slæbe med (velvidende at jeg nok også køber nye) og hvilke snacks jeg skal pakke til flyet. Man skal jo have styr på prioriterne. Alt andet løser sig. Om tre dage…jubii!

Tags: