Noget om grim grådighed

June 19, 2017 at 13:20

New York

Jeg øver mig i noget vigtigt de her dage, jeg går nemlig og fanger mig selv i at blive grådig og ikke helt synes, at noget er nok. Der er altid mere jeg gerne vil have.

 

Som det nok ikke er gået nogens næse forbi, befinder jeg mig i skrivende stund i en af mine absolut yndlingsbyer i hele verden. Jeg blev ramt af en åh-det-ville-være-lækkert-følelse og senere samme dag havde jeg bestilt en flybillet til New York til en uge senere. Rimelig lækkert at have muligheden for, hvilket skyldes en familie, der var hurtige til at sige ja til at passe mit dyr, en god veninde der gerne ville have mig boende og en fleksible chef, der gav sit ok til et par arbejdsdage fra USA. Temmelig heldig banan kan man vist godt kalde mig.

 

Og jeg er så lykkelig for muligheden, men alligevel går jeg og tager mig selv i at ville have (endnu) mere. Hvis jeg bare havde kunne flyve fredag morgen ville jeg have kunne kommet med min veninde til The Hamptons, åh, det gad jeg også gerne. Hvis bare jeg ikke skulle flyve hjem lørdag (og lande søndag for at være klar til job mandag), så havde vi haft en hel weekend sammen. Hvis jeg bare ikke skulle arbejde så havde jeg endnu mere tid til bare at tulle rundt og lade op. Hvis bare jeg havde uendeligt mange penge og kunne købe alle de fine ting jeg stødte på. Hvis bare jeg kunne spise mere, se flere steder, prøve flere ting, købe mere. Mere mere mere.

 

Så nu øver jeg mig i at spole tilbage til udgangspunktet; Jeg er pisseheldig! Jeg har foræret mig selv otte spontane dage i New York med et af mine yndlingsmennesker og jeg skal bare hygge mig og have det rart. Gå da væk grimme grådighed!