Man fortryder kun de ting man ikke gjorde

juni 10, 2017 at 09:11

New York skyline

I går morges kort efter vi alle tre inde på mit kontor havde sat os tilrette med den første kop kaffe foran os, udbrød jeg impulsivt, at jeg bare måtte tage til New York. Sådan lige nu her i juni. Min søde ja-hat-kollega sagde straks: ‘Gør det! Man fortryder kun de ting man ikke gjorde’. En hurtig søgning på Momondo senere og jeg havde fundet billetten. Direkte, kort flyvetid, gode afgangs- og ankomsttider og til en god pris.

 

Jeg manglede bare, at cleare med yndlings-australieren, at jeg kunne bo hos hende, at mine forældre kunne tage Frank og at min chef ville lade mig tage afsted med så kort varsel.

 

Yndlings-australieren var på med det samme, min stedmor sagde ja til at passe dyret og min chef indvilligede straks til, at jeg kunne arbejde nogle dage fra New York og holde et par fri.

 

Så jeg klikkede billetten hjem. Sørme så. Jeg er ikke typen der rider samme dag som jeg sadler (desværre!), men i går tog jeg en hurtig beslutning og kaldte, at otte dage i New York er lige, hvad jeg har brug for. Om præcis en uge sidder jeg i flyet på vej til New York og det kan kun gå for langsomt nu, selvom jeg i går pludselig fik en lille smule ondt i maven over at have taget så spontan en beslutning og vide, at jeg ville komme til at bruge en hulans masse penge. Jeg kender heldigvis mig selv, og jeg får altid kolde fødder umiddelbart efter en rejsebeslutning (og store køb generelt), og jeg kan aldrig overskue det helt alligevel, men jeg har aldrig fortrudt, at jeg er taget afsted.

 

New York – vi ses om en uge!