24 timer alene i New York

June 19, 2017 at 04:50

New York

New York

Two Hands, New York, corn fritters

Café Grumpy, New York, iskaffe

Yoga, New York, Yoga Vida

Jeg sagde det i går på min instastory; at komme til New York er lidt som at komme hjem. Da jeg sad i taxaen i går fra JFK mod Manhattan i silende regn, mens lyden af velkendte reklame-speak kørte i radioen, følte jeg mig helt saglig. Jeg sad bare og kiggede ud på regnen og blev bekræftet i, at det var den helt rigtige beslutning at komme. Det regnede ikke lidt, men sådan nogen har tændt for bruseren på fuld knald-agtigt, men selv hvis jeg ville kunne jeg ikke tørre det smørrede smil af mit ansigt. Jeg var ankommet!

 

Min søde taxachauffør sørgede for at sætte mig af på tæt på yndlings-australierens bygning og løb ud med min tunge kuffert, så jeg kun lige skulle springe ind over kantstenen og i sikkerhed for regnen. Min veninde kom først hjem her til aften, så jeg har haft 24 timer plus alene i byen. 24 timer jeg har glædet mig til, men også været lidt spændt på, hvordan ville gå.

 

Da jeg kom op til hendes lejlighed på 18. etage var klokken kun omkring 14, Jeg var gennemtræt efter at have været oppe siden kl. 4.15 dansk tid, men der var stadig lang tid til sengetid og jeg havde alligevel for meget adrenalin i kroppen til at finde ro. Så jeg insta-snapppede lystigt og besluttede mig til sidst for at tage et hurtigt bad og prøve at sove lidt, mens det alligevel regnede af.

 

Da jeg vågnede igen var det klaret op og jeg begav mig udenfor efter mad. Jeg gik ikke meget mere end 5 min. inden jeg kom ned til vandet og færgerne til Governor’s Island og Staten Island. Jeg gik (ukarakteristisk) langsom og sugede det hele til mig. Jeg er ikke så stedkendt i Financial District, hvor yndlings-australiernes nye lejlighed ligger, så det var en kærkommen lejlighed til at gå på opdagelse i et nyt område. Jeg var så træt, at jeg var utrolig ubeslutsom omkring, hvad jeg skulle spise, men til sidst fandt jeg en fin salatbar, Sweetgreen, hvor jeg bestilte deres Guacamole Greens to-go og købte lidt vand, juice og peanut butter M&Ms i Duane Reade og tullede tilbage op i lejligheden. Klokken var kun 20, så jeg ville gerne holde den kørerende lidt længe, så jeg tændte på Netflix og opdagede til min store glæde, at de havde opdaget, at jeg befinder mig USA, så den nyeste sæson (tror jeg da…?) af Grey’s Anatomy lå klar til mig. Men da min salat var spist og jeg var halvvejs gennem min minipose M&Ms måtte jeg alligevel overgive mig til trætheden.

 

I morges vågnede jeg selvfølgelig tidligt, vi snakker ikke meget over 5, men jeg kunne ikke rigtig falde i søvn igen. Heldigvis havde jeg resten af mit afsnit af Grey’s Anatomy tilgode, så jeg tog min computer med over i sengen og så et par afsnit til jeg igen kunne mærke trætheden overtage min krop. Det lykkedes mig faktisk at sove næsten til kl. 11, og den second nap gjorde underværker. Jeg følte mig næsten helt som mig selv igen, da jeg vågnede for anden gang. Jeg gjorde mig klar og gik ud på gaden og blev mødt af den der karakteristiske New York-varme med høj luftfugtighed, næsten 30 grader og solskin. Jeg svedte med det samme, men det gjorde ingenting.

 

Jeg har bare brugt min søndag alene i New York på at tulle rundt. Suge til mig af alle indtrykkene, duftene, lydene, menneskene. Tage det hele ind. Jeg gik op til Noho, kiggede i butikker, drak iskaffe og fandt frem til en af mine yndlingscaféer i New York fra sidste visit, australsk-ejede Two Hands, hvor jeg måtte prøve deres corn fritters igen. Det gik op for mig, at det er første gang jeg nogensinde er gået ind på en café eller restaurant og spist alene. Fjollet egentlig, men at gå ud og spise er en social aktivitet for mig og jeg blev pludselig bekymret for om det ville være kedeligt eller syne trist at sidde der alene og spise min mad. Men i dag lærte jeg, at det kan jeg altså godt selv. Jeg faldt i snak med en amerikansk pige, som også sad alene i vinduet. Hun viste sig at have en svensk kæreste og vi snakkede lidt om løst og fast til hun skulle videre, og så sad jeg ellers der og kiggede på folk der gik forbi på gaden. Det var sundt og i alderen af 31 år sikkert også på tide at prøve.

 

Tilbage i lejligheden på 18. etage fik jeg skrevet det her indlæg om følelsen der har overtaget min krop og sind, inden yndlings-australieren kom hjem. Efter gensynskram og hyggesnak om alt mellem himmel og jord, besluttede vi os for at tage til yoga og finde noget at spise. Mega god beslutning, stille aftenyoga med levende lys var lige, hvad min stive jetlagkrop havde brug for. Jeg elsker at opleve byen med én der bor her, så det ikke er renden rundt fra turistattraktion til turistattraktion, men helt almindelige hverdagsaktiviteter. Det føles lidt som om jeg bor her, haha. Hvis jeg gjorde ville jeg altid komme til den søndagsaftentime.

 

Nu vil jeg tage mit træningstøj af, hoppe i et hurtigt bad og i seng. I morgen venter endnu en dag, og selvom jeg skal arbejde, så har jeg alle forventninger om, at det bliver endnu en dejlig dag i fine, fine New York.