I øvrigt – New York edition

June 30, 2017 at 14:21

New York, street art, hjerte, heart

  • har jeg lært, at jeg sagtens gå ud og spise selv uden at dø.
  • havde jeg lidt angst inden jeg skulle prøve det første gang min søndag alene i New York.
  • er det egentlig fjollet, men jeg havde aldrig prøvet at spise ude alene før.
  • var det faktisk rigtig rart at prøve og opdage, at det slet ikke var så skræmmende.
  • kan jeg til gengæld ikke gå og spise en bagel med cream cheese samtidigt.
  • lærte jeg det på den hårde måde!
  • endte jeg med at tage verdens største bid for desperat at få spist den.
  • står en ældre mand og sin kone foran mig i samme sekund og beder om hjælp til at finde vej.
  • kunne jeg fysisk ikke åbne munden uden det hele ville vælte ud og klumpen var alt for stor til at suge.
  • prøvede jeg febrilsk at tygge lidt og forsøge at sluge den halve bagel, men forgæves.
  • endte det ældre ægtepar med at gå fornærmede videre uden jeg havde åbnet munden.
  • er amerikanske mænd generelt lavere og ofte markant mere muskuløse end skandinaviske.
  • synes jeg, at det er sjovt, at jeg ikke har noteret mig det tidligere.
  • har jeg trods alt tilbragt en hel del tid i USA.
  • er forskellen alligevel ret stor.
  • falder min personlige præference til scandi-modellen. Skandinaviske mænd er bare pænere, synes jeg.
  • bliver jeg helt vanvittig over, hvor ueffektive flere restauranter, caféer og butikker er.
  • er der oftest 10 på arbejde, men kun to laver noget.
  • forstår jeg eksempelvis ikke helt værtrollen på en lille café. Hvorfor skal der stå en og sige hej?
  • synes jeg, at det er ret interessant, at drikkepengeniveauet er steget med 100% siden jeg boede i USA.
  • er det nuvel også 11 år siden jeg kom hjem, men fra 10 til 20% i drikkepenge er sitme da også en forskel.
  • er det ligedele rart og provokerende, når der står tips-forslag på ens regning: 20%, 22%, 24% og beløbet det udgør.
  • synes jeg, at knap 1/4 af prisen for et måltid oveni er lige voldsomt nok.
  • er det slet ikke så billigt at spise ude i New York – m. drikkepenge svarer priserne til København.
  • er regnvejr bare mere overskueligt, når det samtidigt er 30 grader.
  • fik jeg seriøst en ‘Flood warning’ på min iPhone, der sagde, at jeg skulle evakuere nu.
  • regnede det en hel del, men der var altså ingen reel fare på færde. I hvert fald ikke der, hvor jeg var.
  • var det alligevel rimeligt syret, da min telefon bare vibererede uafbrudt med teksten ‘Flood warming – evacuate now!’
  • hjælper det ikke på skinnebensbetændelse af trave Manhattan rundt. Go figure.
  • er jeg ok til pissetræt af det l*rte skinnebensbetændelse nu!
  • har jeg købt lidt fine ting med hjem fra New York, som jeg tænker jeg deler snarest.
  • opdaterer jeg også mine mad-tips, naturligvis.

90’er referencer og Kool-Aid

June 28, 2017 at 11:34

Mørkeblå skjorte med prikker, sorte H&M vig bukser

Mørkeblå skjorte med prikker, sorte H&M vig bukser

Mørkeblå skjorte med prikker, sorte H&M vig bukser

Mørkeblå skjorte med prikker, sorte H&M vig bukser

Leather jacket H&M (old) // Shirt Zara // Wide legged pants H&M // Sneakers Air Max 97 Silver Bullets // Sunglasses AJ Morgan // Fringe bag Adax (Similar in grey) // Earrings Pernille Corydon

 

Det er lidt som om jeg ikke kan få nok af de 90’er-referencer i mine outfits for tiden. De her bukser minder i hvert fald utrolig meget om et par jeg gik næsten udelukkende med i slut-90’erne. Mine elskede Freeman T. Porter-bukser. Efter mange år med slim fit havde jeg vitterligt ikke troet, at jeg nogensinde ville hoppe i et par (så) vig bukser igen. Hvornår bliver jeg klogere? Alting kommer tilbage og jeg kom igen til at æde mine ord. Uha, nogle gange er det surt at være en modeslave som mange andre, det kan godt være, at du på et tidspunkt har forsvoret, at et eller andet er mega grimt, karrygul, mavebluser eller vig bukseben, men når du pludselig har set det serveret i den rette styling, af de rette mennesker på den rette platform og hopsa drikker du også af Kool-Aid’en og skal pludselig også lige have dig (indsæt selv nyeste modedille).

 

Min sneakers 90’er referencer er heller ikke til at løbe fra, det er jo et remake af Air Max 97 Silver Bullets, skoen I nok husker jeg måtte eje. Og hvorfor? Jamen jeg havde jo set dem på en smart pige og tænkt, at de der sneakers kunne jeg ikke leve uden.

Mørkeblå skjorte med prikker, sorte H&M vig bukser

Små ting

June 27, 2017 at 08:20

Pink lemonade

{Pink lemonade og pink negle}

 

Jeg glemte alt om ‘Små ting’ i min mandagsjetlagståge, både sidste mandag og i går, så denne omgang falder på en tirsdag og tæller for to uger. Faktisk nåede jeg ikke at dokumentere så frygteligt meget inden jeg tog afsted til New York. Den stod også mest på arbejde, træning og praktiske gøremål og så var Frank som bekendt ikke sig selv, så der var ikke så meget at fotografere. Det har der til gengæld været i den sidste uge. New York er så pokkers fotogen.

 

Uden yderligere introduktion kommer her den største omgang ‘Små ting’ til dato – New York edition. Hold på hat og briller, der var mange små ting at dokumentere!

Lille rød bil

{Den fineste lille røde bil på morgenturen med Franko}

Frank, afsked, kys

{Afskedssession med Bassen inden afrejse til New York, som ikke følte møsse-selfies helt så meget som moren}

Morgenmad, Lagkagehuset, lufthavnen

{Morgenmadssættet i lufthavnen tidligt lørdag morgen inden turen gik til New York. Jeg havde naturligvis også købt tre chokorug til turen. Verdens bedste rejsetradition! De smager altid godt, du får rabat, hvis du køber tre og hvis der er nogle tilbage kan de fint holde sig til dagen efter}

Inflight entertainment, film

{Hold nu op, jeg fik slet ikke sovet på turen ud, til gengæld fik jeg set hele tre film; Hidden Figures (åh, den var altså god), A Dog’s Purpose (den fik mig til at stortude) og Bad Moms (fjollet, men sjov)}

Yoga, New York, Yoga Vida

{Bedste søndagsaktivitet mod jetlag – og på verdens fineste yogamåtte. Yogastudiet hedder Yoga Vida og ligger forskellige steder på Manhattan, jeg fik et ubegrænset to ugers prøvemedlemskab for $25. Klart en anbefaling værd!}

Café Grumpy, New York, iskaffe

{Iskaffe – flere gange hver dag}

Sorte højtajlede bukser

{Business-dagens til møde med New York-kontoret}

My dog is my terapist

{Jeg skulle nok have købt det her skilt, haha!}

Kage

{Spontan kagedate med en gammel kollega i mega-regnvejr}

Whole Foods

{Jeg elskede at lege lokal i nogle dage og handle i yndlingssupermarket Whole Foods}

Peonier

{Pæne detaljer i min venindes lejlighed}

Odd Fellows, Peanut Butter and Jelly ice cream, New York

{En kugle is med Peanut Butter & Jelly-smag}

Avokadomad

{Den allerpæneste avokadomad nogensinde på Bluestone Lane}

Street art, New York

{Åh, street art. Elsker det! Jeg har et kamera proppet til renden efter min tur}

Black Tap, milkshake, New York

{Den SYGESTE post-hot-yoga-sweet-‘n’-salty-milkshake på Black Tap}

Realisation Par wrap dress

{Blow dry og ny kjole-kind of Friday}

Is i kop og arbejde

{Eftermiddagstreat med sea salt caramel is, mens jeg færdiggjorde lidt arbejde fra sofaen. Det var lige til at klare}

Two Hands, banana bread, flat white, New York

{Jeg havde set det her bananbrød med espressomascapone hos Two Hands på Insta og måtte selvfølgelig prøve det en eftermiddag, hvor jeg tullede rundt for mig selv}

Egg Shop, New York

{Der var også plads til lidt grønsager og grøn juice på mit tur, her på Egg Shop}

Mops

{Mit crazy pug lady-syndrom slår tydeligvis hårdt ind, når jeg er langt væk fra Frank. Jeg så en sød asiatisk pige med to nuttede mopser, som jeg gik i næsten kampgang efter (og i den forkerte retning, da de drejede) for at få lov til at hilse på dem. Det var selvsagt det hele værd!}

Go ahead and feel yourself

{Jeg døede lidt af grin over det her skilt}

The Butcher's Daughter

{Og mere salat til frokost, der skulle jo være plads til mere is}

Unicorn, enhjørning

{Alt med enhjørninge og lyserød gør mig glad, her en stryg-på-lap med en lyserød enhjørning og ditto Barbie-negle}

Solnedgang over JFK

{En særdeles flot afskedssolnedgang over JFK, mens jeg ventede på boarding}

Frank, træt

{Gensyn med dyret og et lift tilbage til København efter jeg var taget direkte nord på for at hente ham fra lufthavnen}