Business in the front, party in the back

May 31, 2017 at 08:15

Envii-kjole, blonder

Envii-kjole, blonder

Envii-kjole, blonder

Envii-kjole, blonder

Dress Envii //  Boots &Other Stories // Fringe bag Adax 

 

Kender I det, at I køber en kjole (eller noget andet tøj) på udsalg bare for at lade den hænge i skabet med prismærket på i flere måneder? Sådan gik det til med denne her ellers søde kjole, som jeg fik klikket hjem i et udsalgsfrenzy på Envii.dk tilbage i januar. Kjolen var sat ned til 100 kr. (!), så jeg puttede den i kurven, selvom jeg ikke helt vidste om den pasform ville klæde mig synderligt. Note til selv: Sådan udsalgsshopper man ikke.

 

Heldigvis endte historien ikke der: Klip til maj, hvor jeg pludselig har flere festlige lejligheder i kalenderen og derfor desperat går gennem mit skab efter noget at tage på, og finder denne her kjole. Den er højhalset, hvilket jeg elsker, og den fineste åbne blonderyg, som giver en fin kontrast til den høje hals. Sådan lidt business in the front, party in the back. Jeg har selvfølgelig ikke fået forevigtet ryggen her, men der ligger en lille boomerang-video på min Instagram, hvor du kan se den. Ret fin detalje, synes jeg.

Envii-kjole, blonder

Envii-kjole, blonder

Envii-kjole, blonder

Envii-kjole, blonder

Envii-kjole, blonder

Små ting

May 30, 2017 at 19:54

Frank

{Sommertemperaturer og en varm mopsebasse}

 

Jeg har samlet, hvad kamerarullen gemte på af små godbidder fra ugen der gik, sørme så! Det er også ved at være længe siden (igen), men jeg overvejer så småt at starte traditionen med et ugenligt ‘Små ting’-indlæg op igen. Nu får vi se, haha! For som var sidste uges gentagende emne, så har jeg ikke været helt mig selv på det sidste og mit energiniveau, og deraf overskud til andre ting end arbejde, mad, træne, har været småt. Det har man også kunne se på antallet af indlæg herinde, så jeg garanterer ikke noget de her dage.

 

Bloggen er som bekendt mit lille frirum og der skal være sjovt for mig at dele små bidder af hverdagen, så ingen sure pligter eller pålagte opgaver herinde. Men altså, når det er sagt, så er det jo også bare rigtig hyggeligt at se tilbage på, hvad rare stunder ugen bragte med sig. Og selvom jeg var træt og trist i starten af sidste uge, så endte ugen meget bedre. Solskin og kvalitetstid med hunde og den mindste på Slottet var lige, hvad jeg trængte til.

 

Jeg fandt en dejlig arbejdsplads fredag og nød de fine vejr i, som jeg så nød endnu mere, da jeg endelig kunne kalde det en dag og tage til housewarming med grill og drinks ad libitum, og dagen efter igen, hvor jeg fandt nogle badehåndklæder frem og lavede en lille oase til mig, min iskaffe og bog ude i haven. Søde Frank havde det så varmt, at han meget insisterende kravlede ind under et af håndklæderne og lå der og prustede. Heller ligge tæt på sin moar og svede ind behageligt i skygge alene, fjollede vuf altså.

 

Men skønt var det, og det fine, fine sommervejr blev stornydt. Om aftenen tændte vi op i grillen, lavede den lækreste peanut butter-marinerede kylling, en stor salat og en masse grønsagsspyd og havde et festmåltid. Efter vi havde slået mave, kørte vi op til Fredensborg og fik årets første vaffelis ved Sørup Is, som er en fast sommertradition i min familie.

Solskin, terrasse, kaffe, computer

{Fredagens flotte arbejdsplads}

Frank, Ganni bikini, sommervejr

{Slappertid på græsset}

Grill, sommer

{Grillaftener på terrassen med peanut butter-kylling og grønsagsspyd}

Vaffelis, Sørup is, is

{Årets første vaffelis ved Sørup Is – en fast sommertradition}

Frank og Ludwig

{De søde brødre <3}

Ganni bikini

{Min nye bikini fra Ganni. Jeg elsker det print altså!}

Søndag på sofaen: Black Mirror

May 28, 2017 at 07:30

Black Mirror

Det virker en smule forkert at dele et indlæg om søndag på sofaen, når vejrudsigten lover dejligt sommervejr over Danmark, men altså indlægget hedder jo ‘Søndag på sofaen’, så I får det altså i dag. Hvis du ikke ligger derhjemme med tømmermis, har en baby der vækker jer tidligt eller bare ikke orker mere solskin (?!), så bogmærk indlægget til en regnsvejrsdag.

 

Jeg er muligvis lidt sent ude, men det er først fornyligt, at jeg har fået set Black Mirror. Jeg har ikke set alle sæsonerne endnu, men der er noget ved den lidt dystre britiske teknologi-paranoide-serie, som jeg synes er super interessant og fængende.

 

Jeg opdagede først, da jeg gik igang med serien, at det som sådan ikke er en traditionel serie, men en række afsnit uden sammenhæng i forhold til karakterer eller plot, men over temaet teknologier og menneskers samspil i fremtiden. Nogle af scenarierne er temmeligt langt ude i fremtiden udviklingsmæssigt, hvis overhovedet, men de er ret interessante i og med det meget handler om, hvordan hovedpersonerne reagerer i forhold til de teknologier, der er og de udfordringer de skaber.

 

Du må endelig ikke lade dig skræmme af, at den går under betegnelsen som en sci-fi-serie, den handler ligeså meget om menneskelig psykologi og hvilke dilemmaer de fremtidigsprægede teknologiske udviklinger fører med sig. Flere af afsnittene er ret stærke og alle sammen får en til lige at stoppe op og tænke over moralske dilemmaer og hvordan teknologiske udviklinger præger vores liv på godt og ondt.

 

Se den hvis du kan lide: Stranger Things

Hvor du kan se den: Netflix

Antal sæsoner: 3 sæsoner på Netflix, 3-6 afsnit per sæson (ca. 45-60 min. per afsnit)