Søndagskriller og fire strategier mod samme

marts 19, 2017 at 21:27

Milano, hjerte

Nogle gange hader jeg at være en pige med en pigehjerne. Navnligt min pigehjerne, som altid kører på højttryk, men som i dag er på særligt overarbejde. Jeg havde egentlig besluttet mig for, at potentiale-historien ikke skulle have mere liv herinde, jeg syntes egentlig også, at jeg hurtigt var ovre det, men i dag fik følelsen af irritation, mismod og skuffelse pludseligt nyt liv.

 

Jeg ved ikke hvorfor, eller jo, jeg ved til dels godt, hvorfor jeg har søndagskriller i min hjerne. Jeg er blevet ramt af en ‘Buhu, hvorfor kan han ikke lide mig?’-følelse. Mega nederen følelse, by the way. Mine tanker kører bare for fuldt blus og rundt og rundt i ring.

 

Når min hjerne går i selvsving, har jeg normalt forskellige strategier. 1) Distraher den. Det har jeg forsøgt, den mindste og jeg har lavet morgenmadsbord, taget dagens, kreeret flødeboller til den helt store guldmedalje og gået ekstra langt med Frank. Ligemeget har det hjulpet. Næste strategi er 2) Rationaliser følelsen(erne), der huserer. Okay, så han mente ikke, at du var den han skulle være sammen med – og hvad så? Hvad kan gøre det bedre? At skælde ham ud, fordi han ikke kan lide dig nok? Bare skabe kontakt? Virke overskudsagtig? Få det sidste ord? Hvad vil gøre situationen bedre?

 

Hånden på hjertet, det jeg allerhelst ville have er, at han fortrød. Ikke fordi jeg er håbløst forelsket i ham, eller bare forelsket. Jeg ville bare gerne have muligheden for at blive det og jeg har pt en følelse af tomhed, som jeg tror stammer fra at være på bar bund, igen. Ikke at min bund var voldsomt fyldt for en uge siden, men der var en mulighed for, at ham jeg spenderede min tid på, kunne være godt givet ud. Og det kunne jeg godt lide.

 

3) Slå en handel af. Min hjerne kan være ret følelses- og impulsstyret, når det kommer til fyre. Normalt ville jeg ellers kategorisere mig selv, som relativt rationel og analytisk over følelsestyret. Så når jeg kan mærke en impuls trænger sig på, som for eksempel her til eftermiddag, hvor jeg mest af alt var lyst til kontakt, så forsøger jeg at lave en aftale med mig selv. Impulser er ikke altid forkerte, jeg vil bare helst være strategisk omkring, hvilke jeg giver efter for. (Okay, jeg er vist mest rationel, trods jeg ikke altid ser mig selv som rationel nok, haha!). Hvis endemålet skal være, at jeg får fri fra min tankekriller, så skal jeg også handle på en måde, så jeg opnår det jeg vil og ikke gør situationen og min tankevirksomhed værre.

 

Jeg ved, hvad det er jeg helst vil opnå, men jeg er dog stadig tilstrækkelig rationelt tænkende til at vide, at jeg nok ikke skal regne med en kovending og en flot gestus til at rette op på mine sårede følelser, uanset hvilken type besked jeg skrev i dag. Men nr. 2 på listen over ting jeg gerne vil opnå og som vil kunne gøre det bedre, er at få at vide, sådan helt ærligt, hvad det var der ikke levede op til de forventninger han havde, da han skrev en vildt sød og sjov besked til mig og spurgte om jeg ville drikke kaffe med ham. Jeg vil simpelthen så gerne vide, hvad den rigtige grund er til, at han trak stikket, og ikke den der ‘det er ikke dig, det er mig’-agtige-(bullshit)-forklaring.

 

Så jeg lavede en aftale med mig selv, når klokken blev 20, og jeg stadig følte et overvældende behov, og troede på, at det vil hjælpe mig, så kunne jeg sende en besked og spørge om sandheden bag afslaget.

 

Men inden kl. slog 20, gik jeg videre til strategi nr. 4) Snak med en anden og få et nyt perspektiv. Alting kan blive større, når det bliver fanget i ens hoved, at sige det højt og vende ens (selvopfundne i det her tilfælde) problem gør sjældent krilleren værre, men oftest tager luften ud af tankespindet.

 

Status kl. 21.24. Ny konklusion efter en god snak med en, der kender alt til søndagskriller: Jeg lader den ligge et par dage og genbesøger den tirsdag, hvis jeg stadig har et behov der, må jeg finde ud af, hvad det er og hvordan jeg bedst når det. I stedet ser jeg lige The Holiday på TV3 og crusher på Jude Law.