Dårligt teknologikarma

February 16, 2017 at 20:39

MacBook, Mac, computer

Røvbanan! En ulykke kommer sjældent alene. Min efterhånden 6 år gamle (!) MacBook vil pludselig kun være tændt, hvis den er i laderen. Det er én ting. Hvis jeg flytter på den, kan den pludselig gå ud og gå helt i sort. Så skal jeg finde den rette position, hvor den gider ulejlige sig selv med at genstarte. Når den så ikke er i sort, går alt virkelig, virkelig laaaangsomt.

 

Derudover crashede mit iPhoto-bibliotek lige efter jeg havde overført alle billederne fra min farmors 80 års fødselsdag og Baby Julians barnedåb. Åh altså! Nu kan jeg ikke åbne programmet og dermed ikke komme ind til billederne, der selvfølgelig er slettet på mit memory card.

 

Jeg orker ikke dårligt computerkarma! Og jeg orker slet ikke at skulle bruge en mindre formue på en ny MacBook…

 

Men bedst som jeg var begyndt at forlige mig med, at min MacBook nok aldrig blev helt god igen, så lader det til, at min iPhone har sine egne issues. Eller også er det opladeren. Den vil i hvert fald ikke oplade, den ligger bare og starter og stopper med at oplade – Ding, ding, ding, ding. Argh altså!

 

Så øh, hvis der er lidt stille herinde, så er det nok derfor. Hvem MobilePay’er lige 10.000 kr. til en ny computer?