En underlig januarfølelse

januar 12, 2017 at 11:11

Snow heart

Januar rimer for de fleste i det her nordlige, kolde, våde land på sur miner og vinterdepressioner. Normalt er jeg lidt på samme side, januar er bare lang og tarvelig, men for tiden oplever jeg en lidt underlig januarsensation. Jeg er sådan helt kriller i maven, jeg danser mere, synger højere og smiler bredere. Jeg opfører mig lidt om en forelsket teenagepige. Der er bare ikke rigtig nogen at være forelsket i. I hvert fald ikke nogen jeg kender pt. (Hey 2017-karma, du sender lige ham den søde, pæne mand fra i lørdags tilbage, ikke?).

 

Jeg har tilmed oplevet nogle ret så store bump på min januarvej indtil videre, men det er som om mit humør ikke vil tage permanent skade, hvilket jo egentlig bare er noget at glædes over og ikke bruge for meget tid på at analysere. Apropos det der med at være for meget oppe i sit (læs. mit) hoved. Det skal jeg ikke spilde min tid på, jeg skal bare nyde min mærkværdige januarfølelse og tage den som et positivt tegn.

 

Nu er januar snart halvvejs og jeg krydser alt, hvad jeg kan for, at min forelskelsesfornemmelse fortsætter minimum måneden ud.

 

Her er til en januar fyldt med god mavekriller, mere (fjollet) dans, højere sang og større grin!