Et virkelig dårligt træk

oktober 25, 2016 at 20:00

Frank, seng

Jeg har gjort noget dumt.

 

Jeg besluttede faktisk inden jeg fik Frank, at han ikke skulle sove i sengen. Dels fordi jeg ikke gider hundehår og beskidte poter i min seng, dels fordi planen jo var, at der skulle være plads til en menneske-han deroppe.

 

Det har jeg overholdt. Jeg tog kampen fra starten og har fjernet han igen og igen fra min seng*, når han hoppede op. Jeg har nusset ham i søvn og sovet med armen nede i kurven det meste af natten. Jeg er blevet vækket gentagende gange i løbet af natten af en hund, der meget gerne ville op i sengen og peb og smågøede. Jeg fandt til sidst ud af, at det der fungerer mest for Frank (og min nattesøvn) er, at jeg spænder ham fast med en snor rundt om en skammel ved min seng.

 

Jo, han var da sovet enkelte gange i min seng sammen med mig. Fordi det er mega hyggeligt og han faktisk ikke rumstrerer rundt, men bare krøller sig helt sammen i mine knæhaser og sover sødt. Men altså, han skal ikke sove deroppe.

 

Så skete der det, at han forrige uge hoppede op i sengen, og efter at havde ham smidt ned tre gange og han bare hoppede direkte op igen (han var ikke spændt fast, fordi jeg ikke lige kunne lokalisere hans halsbånd), så jeg lod ham sove der. Det er jo hyggeligt.

 

Og så hoppede han op den følgende aften og så tænkte jeg, at sengetøjet jo alligevel skulle vaskes, så vi kunne lige så godt tage en nat til. Det blev til en uge, hvor jeg mere eller mindre stoppede med overhovedet at forsøge at smide ham ned og halsbåndet forblev forsvundet, så der var jo nærmest ingen grund til overhovedet at prøve.

 

I slutningen af sidste uge tog jeg mig så sammen, nu måtte det være slut. Han havde alt for hurtigt glemt alt om sin kurv og havde ikke engang taget en lur i den i flere dage. Hans halsbånd er stadig på mystisk vis ikke til at finde, så jeg gav ham sin gåsele på og spændte ham fast. Det plejer at betyde, at han måske hopper op af sengen og står med forpoterne på sengekanten og et forudrettet/sindssygt blik, men normalt altid overgiver sig efter et par (eller fem) forsøg, og herefter sover hele natten i sin kurv uden yderligere brok.

 

Sådan gik det ikke torsdag aften. Det tog over en time at få ham til at lægge sig til at sove i sin kurv. Han kunne slet ikke finde ro og synes den ‘nye’ sovesituation var dybt uretfærdig. Og det samme sket fredag, lørdag, søndag og mandag aften. Hver aften har været en kamp, han vækker mig flere gange hver nat (det er satme som at have en baby) og søndag vækkede han mig sågar ingen kl. 7, efter at have været vågen flere gange i løbet af natten, fordi han ville op i sengen og faldt først til ro igen kl. 8.30, som jeg havde opgivet om at få lov til at sove længe på en højhellig søndag.

 

Note til selv: Frank skal kun sove i sin kurv.

 

*Jeg fik som bekendt Frank hjem, da jeg endnu ikke var flyttet ind i min lejlighed og stadig boede hos mine forældre, hvor jeg sov på en sovesofa, som er ret lav, så derfor kunne selv en lille hvalp nemt hoppe derop. Han lærte dog utrolig hurtigt at hoppe op i min ret høje nuværende seng.