Et bryllup, et postkort og en øl – del 3

oktober 7, 2016 at 08:43

Pinlig, flov

Sidste del af historien om et bryllup, et postkort og en øl kommer her. Læs første del og anden del her.

 

Så han endte faktisk med at svare. Svaret var bare ikke det nogen af os havde regnet med. Altså jo muligheden for at dårlig undskyld/afvisning var da helt sikkert tilstede, men come on ‘…jeg har faktisk en kæreste’?!

 

Da jeg havde smidt postkortet i hans postkasse følte jeg mig faktisk lidt god. Jeg havde gjort noget, taget en chance og udfordret mig selv (med lidt tvang/opmuntring fra en god veninde). Efter den besked følte jeg pludselig, at det var lidt pinligt for mig. Jeg fortrød lidt, at jeg havde gjort det og gruede for, at vi potentielt ville løbe ind i hinanden og det ville være små akavet for mig, hende den giftelystne der sender uønsket post til praktisktalt fremmede. Ja, i mit hoved blev det til en seriel handling.

 

Beskeden blev sceenshot’et og sendt til mine nærmeste piger med ordene: ‘Hvorfor så have en offentlig singlestatus på Facebook?! Hvem har det?’. Jeg fik opmuntrende ord tilbage; ‘Sejt at du gjorde det!’ og ‘Det er ikke pinligt for dig!’. Men sådan følte jeg det ikke helt, mest af alt var jeg irriteret, fordi jeg havde overbevist mig selv om, at det bare var en dårlig undskyldning. Jeg havde ikke noget at bygge det på, bare en irritation over, hvorfor han for hulan så ikke havde opdateret den singlestatus på Facebook for alle enhver at se.

 

Jeg besluttede mig for, at det simpelthen ikke måtte være pinligt for mig, det var godt gjort og sundt, så jeg sendte en besked tilbage: ‘Researchteamet har fejlet; alt der kom frem var en utrolig lang titel på en afhandling og en singlestatus på Facebook (aben der holder sig for øjnene). Jeg drikker øl i mange kapaciteter, men denne var tænkt som potentiale afdækkende, så nok en smule upassende givet din ikke-opdaterede online forholdsstatus ;)’. Jeg synes, at den var sjov, fik lukket den helt og uden at være tøsepigefornærmet over afvisningen.

 

Så var det det, brylluppet var aflyst. Slut prut finale og en vigtig lektie rigere, du kan åbenbart ikke google dig til alt.

 

Samme aften tikkede der så en ny besked ind fra ham. Da jeg læste dens indhold blev jeg så overrasket, at jeg småspyttede på skærmen: ‘Ja, jeg er ikke så god til at holde de sociale medier opdateret, så du var ude i en unfair kamp. Men tak for interessen og god jagt :)’.

 

MEN TAK FOR INTERESSEN OG GOD JAGT??!!!? Wow…Skyd mig nu! Hundredvis af billeder af desperate, sultne løvinder fløj gennem mit hoved, postkort med åbne invitationer og brugte trusser smidt til højre og venstre og kåde, småsindssyge kvinder (læs. åbenbart mig). Super, det er så sådan han ser mig. Alle tiders, jeg kravler lige ned i mit hul. ‘Men tak for interessen og god jagt’.