Små ting

October 31, 2016 at 22:10

Halloween-donuts

{Halloween-donuts}

 

Smuk efterårssol, græskarmænd og -mops, koncert med MØ, langsom morgenmad, tur på landet, lang gåtur i skoven med barnevogn, Halloween-donuts er bare nogle af de ting, der gjorde sidste uge ekstra rar.

 

Dagene har en tendens til at flyde sammen for mig, men når jeg kigger igennem kamerarullen på min telefon står de forskellige små rare øjeblikke mere klart, og så er det jo egentligt ligemeget om det skete tirsdag eller fredag.

Morgenmad på Kaffeslabberasen

{Stor morgenmad på Kaffeslabberasen med det hele}

Grøn smoothie

{…og efterfølgende en grøn smoothie til frokost, haha!}

Halloween, Frank, græskar

{2 x mops}

På tur i skoven med Baby Julian

{Min første (og solo endda) tur med barnevogn}

Aftensmad på Chiin Chiin

{Dejlig mad (og selskab) på Chin Chin Asian Street Kitchen inden MØ}

Efterårssol på Istedgade

{Fantastisk efterårssol et sted på Istedgade}

Da Halloween blev til pug-o-ween

October 31, 2016 at 21:19

Halloween

Halloween

Halloween

Halloween

Sidste uge fik jeg halvt lokket, halvt tvunget mine kolleger til at lave græskarmænd i anledning af Halloween – og fordi det bare er sjovt. De ville kun, hvis de kunne være to og to, så jeg indkøbte tre græskar. To til to hold af to og et til mig, for som jeg sagde, så ‘gad jeg ikke, at de ødelagde mit græskar, hvis de ikke gjorde sig umage!’. Oh yes, perfektionist (og lidt streng) til det sidste.

 

De var noget skeptiske omkring processen, men hurtigt gik der konkurrence i at udhule græskaret, finde et mønster og skar det hurtigst. Som der kom varm kakao med flødeskum og hjemmebagte cookies (jeg er ikke kun streng) på bordet, begyndte der er kommer henrykte udbrud af tilfredshed over deres resultater.

 

Det var virkelig en hyggelig times afbræk med kreative udfoldelser, teambonding og grin.

Halloween

Halloween, pugoween, pug, mops

Halloween

Halloween

Jeg valgte naturligvis at forsøge mig med en mops i Franks ære i bedste pug-o-ween-stil. Dog var dyret ikke synderligt imponeret over sin mors portrætevner.

Halloween

dsc06907

Halloween

dsc06923

dsc06925

Jeg kunne selvfølgelig heller ikke dy mig for at forevige Frank sammen med græskarmopsen, men Frank havde meget travlt med at snue og strinte til at posere sammen med mit græskar, haha!

Halloween, Frank

Halloween

dsc06975

Til sidst lykkedes det dog endeligt med godbidder i den ene hånd og sikker kameraføring med den anden.

dsc06991

GLÆDELIG HALLOWEEN – OG IKKE MINDST PUG-O-WEEN!

 

P.S. Tjek min Instagram for Franks kostume i dag (og min irriterende stemme)!

En vigtig lektion til koncerter

October 31, 2016 at 08:43

MØ koncert Forum

Mark my words – ALDRIG GÅ TIDLIGT TIL EN KONCERT! Aldrig!

 

Jeg havde fået billetter til MØ i Forum i fødselsdagsgave. Vi var tre piger afsted, vi spiste mad sammen inden og ankom tidspunkt til at se begge opvarmningsbands (og den alt for nice dj, som seriøst spiller en playliste taget direkte fra mit teenageværelse; Brandi, TLC, Spice Girls. Det var flot!).

 

Vi fik en øl, MØ gik på. Det var en fest, masser af god musik og MØ er jo bare pisse sej og alt for cool. Hun spillede nogle nye numre, hvilket hun også selv sagde kan være lidt kedeligt, men nu prøver vi. Hun sang Cold Water (elsker den sang!), dog uden Justin Bieber. Hun kom igennem sit set, men havde ikke spillet Lean On. Vi havde snakket om at smutte ned mod garderobe lidt før alle andre, men ikke hvis hun spillede Lean On som sit ekstranummer. Hun kom ud på scenen igen og tonerne til en (for os) ukendt sang begyndte, vi kiggede skuffet på hinanden og tullede stille og roligt ned mod garderoben.

 

Der er allerede kø, men da Lean On alligevel kom havde vi pludselig virkelig god plads til at danse og vi jokede med, at vi da skulle have været dernede hele koncerten. Pludselig kommer der (endnu) en yderst velkendt sang fra mit teenageværelse: ‘Say You’ll Be There’ med Spice Girls (Jeg var KÆMPE Spice Girls-fan!). ‘Nååh ja, hun har lavet et cover med det nummer’ siger en af pigerne. ‘Fedt!’ udbryder jeg og vi danser videre. Vi får udleveret vores jakker og kommer udenfor i den kolde oktoberluft. Vi snakker kort om koncerten, krammer farvel og jeg cykler hjem til Frank til aftenlufteturen, høj på MØ.

 

Lørdag morgen kom jeg i tanke om mine optagelser fra koncerten, hørte de forskellige bidder fra koncerten og lagde et lille videoklip på Instagram. Nysgerrig som jeg er, skulle jeg lige se, hvad andre har fanget, og så så jeg det. Melanie C på scenen sammen med MØ – til samme koncert jeg var til, men jeg så det ikke, fordi vi var gået tidligt ned i garderoben!!!!

 

Røv røv røv røv røv! Argh! Øv!