Surprise baby shower

august 30, 2016 at 14:43

Baby shower

Baby shower

Baby shower, vimpler

Baby shower, babykage, kage

Baby shower

Baby shower

Baby shower-dekorationer, pynt, baby shower, baby shower decorations

Jeg skal snart være onkel og min søde veninde bliver mor – og i den anledning, altså mest den sidste, besluttede hendes lillesøster og jeg at arrangere et surprise baby shower til den søde mama-to-be.

 

Egentlig synes jeg, at baby showers er lidt et fjollet, amerikansk koncept, men så omvendt er jeg altid på, hvis det handler om fejring. Særligt hvis det også involverer kage og pynt! Når du ser på det på den måde, så er baby showers jo geniale. Og vi var gået all in på både oppytningen og kager og snacks.

 

Det er endnu uvist om det er en lille baby dreng eller pige der kommer ud, så baby shower-farverne blev primært lyserød og blå sammen med et par vimpler i flere farver, som tilsammen udgjorde et stort festligt virvar. Jeg var lidt bekymret for om det ville blive lidt for børnefødselsdagsagtigt, men på en eller anden måde fungerede det rigtig fint.

Baby shower, gave, bamsedragt, babytøj

{Baby mama med baby-bamsedragt}

Baby shower

Baby shower dekorationer

{Hjemmekreerede baby bodyer i pap hængt op med små minitøjklemmer}

 

Jeg var blevet selvudnævnt pynteansvarlig, og i ugerne op til fik jeg i hvert fald præsteret at få stillet min værste krealyst med klip og klister og glimmer til den helt store guldmedalje. Jeg nåede at få kreeret Baby Aziz-skiltet, tegnet og klippet baby bodyer i forskelligt farvet og mønstret pap og klippe/klistret små barnevogn, som lå på bordene. Derudover havde jeg indkøbt servietter, vimpler, balloner og pyntet små glas med lyserød glimmertape og fundet små blå bloklys.

Baby shower, chiaboller, frugt

Baby shower, kagebaby, babykagemand, kage

Baby shower, muffins

Dagen inden overraskelsen skulle finde sted gik jeg i køkkenet og gjorde dejen til de koldthævede boller klar og bagte jeg en babykage af kanelsnegle (opskrift her) og pyntede den med masser af lyserødt og blåt slik. Tidligt næste morgen røg bollerne i ovnen, inden jeg skulle med toget og mødes med min medsammensvorne.

 

En anden veninde havde bagt de mest perfekt baby shower muffins med lyserød og blå-topping og den skønneste blommecrumble, som jeg var nødt til at tage flere gange af, så god var den!

Baby shower, baby bodyer, dekorationer

Baby shower, kagebaby

Baby shower-quiz

{Så gennemført baby-musik-quiz}

Baby shower

Baby shower, gaver

{Den sødeste baby shower-gaveidé}

Baby shower

{Tallerkener og servietter er købt i Tiger}

Baby shower

{Dragevimplen er fra Tiger og den pastelfarvede vimpel og ballonerne er fra Søstrene Grene}

Baby shower, kagebaby, kage, muffins

{Udover kagerne og chiabollerne var der indkøbt slik og masser af frugt og ærter}

Baby shower

Pizza, baby shower

Nogle stykker af os blev hængende (og mændene tilsluttede sig). Vi delte et par kæmpemæssige familiepizzaer og lod dagen trække helt ud, inden jeg hoppede på toget hjem til København. Det var simpelthen sådan en hyggelig dag og aften, bare hyggelig og totalt afslappet (efter overraskelsen var gennemført, den stressede jeg toralt meget over; Vidste hun det mon? Havde hun fattet mistanke? Kunne overraskelsen starte fødslen? osv.).

 

Men vores surprise baby shower startede heldigvis ikke fødslen; hun blev glad og overrasket og hyggede sig under den overdækkede terrasse med baby quizzer, kage og sine nærmeste piger. Det var bare en rigtig fin dag, og jeg tror såment jeg er gået hen og blevet fan af baby shower-konceptet.