Er det mon usund kærlighed?

maj 26, 2016 at 20:45

Frank, mops, pug

Mon det er på tide at få sig en ny kæreste, hvis man var lige ved at græde fordi man skulle sige farvel til sin hund? Jeg vågnede i morges med et sæt, og var nødt til at hente storsnorkende Frank op fra sin kurv og op i min seng til morgenputningen, selvom han slet ikke må være i sengen. Jeg ville bare nå at tanke op på så meget puppy love som overhovedet muligt. Måske min mor havde ret i, at vi har behov for afvænning fra hinanden. Altså mig og Frank.

 

Jeg tænker, hvis man (også) lider af akut seperationsangst fra sin hund, så er der måske nogle kærlige følelser fra burde omdirrigeres i en anden retning? Er det ligefrem usundt meget kærlighed til en hund?

 

Omvendt har jeg jo tidligere konstateret, at Frank er noget nær den perfekte fyr, så måske det hele nok skal gå? Akut seperationsangst og afskedstårer eller ej. Det er jo bare fordi vi ikke har været adskilt så længe før.

 

Frank er blevet hentet og befinder sig nu på Slottet til jeg kommer hjem fra New York, og jeg ved, at han har en fest med sin storebror Ludwig i haven, putter med onklerne og han bliver møgforkælet af sin mopsemormor med godbidder og lange gåture, men lejligheden er underlig tom uden ham og den aftentur jeg nogle gange næsten ikke orker, savner jeg på forskud her i aften.