Franks ultimative elsker-liste

april 8, 2016 at 08:25

Frank

I tog så godt imod Franks ultimative hadeliste med ting der får det lille kræ helt oppe i det røde felt (cykler på fortorvet og børn på skateboard topper her) og de ting der får ham til at begynde på sit meget særprægende lydløse gø, hvor han åbner munden som om han vil gø og ser helt vild ud i ansigtet, men der kommer kun en åbne/lukke-lyd ud, lige indtil han var givet 4-5 advarelselser i form af det lydløse gø, så kommer der lyd på og det vilde ansigtsudtryk bliver endnu vildere og øjnene er lige ved at poppe ud af hovedet på ham (hvis jeg er i sengen med lyset tændt eller han bliver ignoreret).

 

Selvom han er en lille politihund, der nok skal gøre opmærksom på, hvis noget ikke er i orden ifølge ham, så er listen af ting han elsker mindst ligeså lang.

 

Frank elsker:

– mad. Han er altid sulten og vil gøre alt for en godbid, som faktisk bare er hans mad jeg kommer i tasken.

– at sutte på/spise hår. Gerne langt pigehår og jo mere, jo bedre.

– når man kommer hjem. Sjældent har jeg mødt en begejstring så stor, som når jeg går ind af min hoveddør.

– at ligge på min mave, næsten næse mod næse, mens vi ser Netflix.

– generelt at sidde eller ligge på skødet. Man er vel en skødehund.

brugte trusser

– andre fladtrynede hunde, særligt fladtrynede damer.

– sin storebror Ludwig. De to har et specielt forhold og kan gejle hinanden helt op og lege og lege og lege.

– nus. På maven, bag øret, ved halen.

– sin mopsemormor og min bonusmor, som Frank har et helt særligt kærlighedsforhold til, og den eneste jeg kunne være bekymret han ville vælge over mig.

– når der bliver skrællet gulerødder på kontoret, og særligt, hvis nogen ‘taber’ lidt til ham.

– gulerod generelt.

– at gå tur. Ordene ‘Skaaal vi gå tur?’ kan få ham fra 0 til 100 på et spiltsekund, hvilket er blevet dokumenteret på Snapchat flere gange.

– vores faste hundeplads, hvor vi kommer forbi mindst en gang dagligt for at lege med alle hundevennerne.

– sin onkels sure strømper og mobiltelefon (?!), som han stjæler jævntlig.