Det er aldrig for sent at lukke den pænt

april 9, 2016 at 13:43

Dør, hoveddør, at lukke den

I formiddag sad jeg ude i min gade sammen med næsten-naboen og vendte verdenssituationen. Igen.

 

Emnet faldt på afslutning (som den jeg fortalte om forleden). Om forhold, flirter eller forelskelser, der ender af den ene eller den anden grund – og hvad så bagefter?

 

For nogle uger tilbage vendte jeg en afslutning, eller manglen på samme, med en sød pige. Hun var blevet inviteret på date af en sød fyr, de havde hygget sig, de havde set hinanden et par gange, men hun havde ikke følt den. I hvert fald ikke nok. Så hun havde ladet den glide ud i sandet, uden rigtig at sige noget til den fyr, som tilsynelande følte den en del mere end hende selv. Nu havde hun lidt dårlig samvittighed.

 

Hunkønvæsener er hurtige til at brokke sig over fyre, der ikke melder klart ud, men sandheden er jo, at den ligeså ofte går den anden vej. Hun spørger mig, hvad jeg synes, at hun skal gøre.

 

Jeg synes aldrig, at det er for sent at lukke den ordentligt. Eller jo, 5 år efter du kyssede med en tilfældig fyr på en bar og han aldrig skrev er måske røget under forældelsesfristen, men sådan på et overordnet plan, tror jeg, at alle værdsætter (venlig formuleret) ærlighed og en klar(ere) udmelding.

 

I mine tidligere tyvere, så jeg en fyr i, hvad der nok endte med at blive et lille års tid. Det endte, nok mest fordi det aldrig blev til mere, noget officielt, men i de måneder bød han noget for mig. Vi vidste måske begge, at vi ikke var et langvarigt match, men vi endte det aldrig, vi stoppede bare med at skrive til hinanden. Eller jeg stoppede med at vente på, at han tog kontakt og udviste interesse i mig.

 

Flere måneder efter skriver vi så alligevel sammen på Messenger (hvor samtlige tidlige flirts i mit liv udspillede sig eller udsprang fra). Jeg kan ikke huske, hvem der skrev eller hvorfor, men samtalen endte med at sætte et fint punktum for det vi trods alt havde været for hinanden. Vi havde begge været lidt dumme (og jeg super umoden), men det, at han sagde til mig, at jeg bestemt havde betødet noget for ham, var faktisk rigtig rart. Rare end jeg havde forventet.

 

Med den episode i tankerne, rådede jeg hende til at sende sin eks-date en sms og bare lige sige: ‘Undskyld jeg forsvandt fra jordens overflade uden forklaring, du er skide sød, jeg er der bare ikke’-agtigt.

 

Og ved I hvad? Han skrev en rigtig fin besked tilbage med et tak.

 

Det bekræftede bare min teori om, at det sjældent er for sent at give sig selv eller en anden den famøse afslutning.