Til dig der manhandlede min hund

marts 23, 2016 at 09:29

Frank, våd mops

Undskyld, hvad i alverden sker der for folk? I går eftermiddag havde jeg den mest bizzare oplevelse på en af hundepladserne på Vesterbro, hvor vi møder Franks gode hundeven corgien Buffy og en af Buffys mødre. Frank og Buffy leger og hygger sig, en lille gravhundehvalp leger med. De hopper alle op og ned af pladsens træbænke og løber lidt rundt.

 

Frank jagter Buffy, den lille hvalp støder til. Frank giver sit særprægende ‘nu-løber-du-for-hurtigt-gø’ og løber glad efter rundt efter og sammen med de andre. På et tidsunkt sætter hvalpen i løb og Frank følger efter. Jeg ser godt, at den lille hvalp ser en smule overvældet ud, så jeg begynder at kalde Frank til mig og gør klar til at stoppe ham, inden han springer videre op på bænken, hvor hvalpen vil søge tilflugt.

 

Jeg når ikke videre førend hvalpens ejer, som jeg aldrig har mødt før, bukker sig og river fat i Franks sele, så han flyver gennem luften, mens hun skælder ham hæder og ære fra: ‘Din lille møghund! Kan du så stoppe?!’.

 

Jeg er først helt i chok.

 

Frank havde intet gjort og pludselig hænger han og dingler i sin sele, mens en komplet fremmed kvinde råber af ham. Jeg kommer til mig selv, og siger så roligt og bestemt jeg kan: ‘Jeg skal nok tage ham’. Damen fortsætter med at skælde Frank ud: ‘Puuuuha!’.

 

Jeg ser på hende og siger: ‘Så slemt var det heller ikke!’. ‘Nååååeh’ siger hun og jeg må pointere, at Frank intet havde gjort andet end at løbe efter hendes hund i leg, som måske var lidt for vildt til hendes hvalp, men intet andet. Hun svarer noget jeg ikke rigtig når at opfatte. Jeg vælger herefter kun at henvende mig til Frank og hvalpen, og siger i den gladeste tone jeg kan finde frem: ‘Var Frank lidt for vild til dig? Du skal ikke være bange, han ville bare lege. Han kan godt være lidt fræk nogle gange, men han er også bare en hvalp’.

 

Damens lille datter overvære hele seancen og siger sødt: ‘Vores hund kan også være fræk’. ‘Ja, sådan er det jo, de er bare hvalpe’. Jeg tager Frank i snor og går. Uden at skænke damen et blik.

 

Min hundemor-beskyttergen bankede vildt i hele kroppen i en blanding af arrighed og chok. Jeg havde mest af alt lyst til at vende mig om og sige: ‘Du skal aldrig manhandle min hund på den der måde igen, dit lede kvindemenneske!’.