Status på min udfordring til mig selv

januar 15, 2016 at 13:21

Americanah

Det her er pinligt. I januar sidste år gav jeg mig selv en udfordring: Jeg skulle læse en bog om måneden. Jeg elsker at læse og synes det er noget af det rareste, alligevel får jeg det ikke altid gjort (jf. mit tidligere omtalte nokkeri).

 

Med mit midlertidige status som pendler fra Nordsjælland til København så jeg den tid som en kærkommen mulighed for at afsætte noget tid til at læse, hver dag. Og det var en hverdagsluksus som jeg blev rigtig glad for. To gange ca. 30 minutter med læsetid var utrolig dejligt og rigtig god måde at få inkoorporeret læsning ind i ens hverdag. Om aftenen efter job, er jeg oftest træt i mine øjne, og hvis jeg ikke har andre aftaler, vil jeg gerne bare underholdes af nemt tilgængeligt TV eller også sidde og redigere billeder eller andet til bloggen. Oftest løber tiden fra mig og så skal jeg lige lufte vilddyret inden sengetid og så er klokken allerede så meget, at jeg allerede burde sove, fordi jeg er typen der bliver sur og tvær, når jeg ikke får minimum 7,5 time og gerne mere.

 

Okay, men dårlige undskyldninger er der nok af. Året startede altså rigtig godt på læsefronten, jeg slugte en bog om måneden og jeg var on track med min udfordring til mig selv. Så fik jeg en lille hvalp hjem og oveni pendlerstatus, fuldtidsarbejde, hvalpetræning, lejlighedsjagt m.m., og gik jeg pludselig i stå med læsningen. Min togtid blev konverteret til ‘underhold lille Frank og konversér høfligt med en masse fremmede om min lille hvalp’-tid, så brugte jeg alle vågne timer på at sætte min nye lejlighed i stand og flytte ind, så blev det sommer, jeg læste en enkelt bog og startede på en ny (endnu ufærdig) og så blev det januar igen. Ups.

 

I stedet for de planlagte 12 bøger blev det altså kun til fem bøger. En af dem var god rigtig, rigtig god, og den vil jeg gerne lige give en anbefaling med på vejen til dem af jer der også gerne vil læse mere, men ikke helt ved, hvor de skal starte.

 

Americanah af Chimamanda Ngozi Adichie handler om en nigeriansk pige, som flytter til USA i håbet om et bedre liv. Her opdager hun en verden hun længe drømte om, hvor hun bliver behandlet anderledes fordi hun er sort – og flere år senere, tilbage i Nigeria, er hun ikke længere en af sine egne, men en Americanah. Det er sådan en fin bog om raceforskelle i USA og ikke mindst en kærlighedshistorie der starter i teenageårene, men følger dem langt ind i voksenlivet. Jeg blev grebet af den fra starten, og jeg har endnu ikke mødt en der ikke elskede Americanah.