Serie-tip: Making a Murderer

January 30, 2016 at 10:00

Making a Murderer

På sådan en regnfyldt lørdag har jeg det perfekte tip til jer! Nu har jeg fablet om Making a Murderer adskillige gange over de sidste par uger, og nu er det altså på tide, at jeg videregiver et officielt tip – fra mig til jer. Når jeg skal underholdes af Netflix om aftenen er det oftest den lettere genre der tiltrækker mig, Vi snakkker Modern Family, Friends, How I Met Your Mother, den type sjov serie med korte afsnit og mange sæsoner på bagen, så der er rig mulighed for at binge-watche.

 

Jeg ser desværre alt for sjældent film eller dokumentarer, fordi min scatterbrain oftest er for træt på hverdagsaftener til at fokusere på noget med faktisk indhold længere tid ad gangen. Men da min chef fortalte mig om Netflix nye dokumentarserie Making a Murderer, blev min nysgerrighed alligevel vækket, så en lørdag formiddag gik jeg ind på Netflix og trykkede afspil til det første afsnit, og derefter var jeg hooked.

 

Til dem af jer der endnu ikke ved, hvad Making a Murderer handler om, så jeg kan kort sige, at dokumentarserien omhandler den sande historie om Steven Avery, som bliver udskyldigt anklaget for et voldigt overfald på en kvinde fra samme by. Der er flere beviser på, at politiet i byen har fiflet med og undladt at kigge næmere på beviser, så da det bliver bevist, at han er uskyldig og kommer ud efter 18 år i fængsel, sagsøger han netop de mænd der har puttet ham bag tremmer. 36 millioner dollars for at være helt præcis. Fordi der er tale om en fejl blandt politiet, vil forsikring ikke dække skaden, og højstående politifolk står dermed selv til at skulle betale. Midt i den retssag forsvinder en lokal kvinde og hendes lig dukker op på Steven Averys grund. De er hurtige til at anklage Steven (igen) og det fører til endnu en mangelfund retssag, som ligner endnu et justitsmord.

 

Dokumentarserien strækker sig over 10 afsnit, det første omhandler den første retssag og hans frifindelse, og herefter omhandler serien mordet på Teresa Halbach og den efterfølgende retssag mod Steven Avery, og hans forsvarsadvokater, som kæmper en brag kamp mod et tilsyneladende korupt system.

 

Making a Murderer er tankevækkende, uhyggelig og gribende og absolut værd at se!

 

Foto via People.com

Fastelavnsboller med remonce og creme

January 29, 2016 at 08:23

Fastelavnsboller med creme og remonce

Fastelavnsboller med creme og remonce

Fastelavnsboller med creme og remonce

Fastelavnsboller med creme og remonce

Fastelavnsboller med creme og remonce

Fastelavnsboller med creme og remonce

Der er få ting så gode som hjemmebagte gammeldags fastelavnsboller. Måske er det bare, at man kun får den de få uger om året der gør dem ekstra særlige?

 

Med munden fuld af fastelavnsbolle udbrød jeg med misundelse i stemmen: ‘Hvor er dem der har fødselsdag i februar heldige, de kan få fastelavnsboller hvert år til deres fødselsdag’, hvortil min bonusmor svarede: ‘Du kan da bage fastelavnsboller når som helst’. Nå ja, men altså, I forstår, hvad jeg mener ikke? De er bare nogle festlige størrelser og så smager de dejligt.

 

Jeg bagte de her frækkerter sammen med den mindste sidste weekend og medbragte dem til Riget til vores far, som vi mente måtte have brug for et par fastelavnsboller at styrke sig på oven på sin operation. Det havde vi ret i. Vi må nok hellere bage en ny portion inden fastelavn, vi skal jo have mest muligt ud af fastelavnsbollesæsonen.

 

{Fastelavnsboller med creme og remonce}

ca. 20 stk.

 

Dej:
50 g gær
150 g smør
1,5 dl mælk
4 spsk rørsukker
2 tsk kardemomme, stødt
2 æg
ca. 500 g hvedemel
Et nip salt

 

Vaniljecreme:
4 æggeblommer
30 g rørsukker
6 tsk hvedemel
4 dl mælk
1 tsk ren vaniljepulver

 

Remonce:
150 g rørsukker
150 g marcipan
125 g smør, blødt

 

Glasur:

Flormelis

Frugtfarve

Vand

Krymmel

 

  • Smelt smørret sammen med mælk i en gryde. Hæld det over gæren og rør godt.
  • Tilsæt sukker, kardemomme, æg og salt og rør det hele godt sammen.
  • Tilføj mel indtil dejen bliver smidig og ikke klistrer for meget. Pas på ikke at tilsætte for meget mel.
  • Lad dejen hæve i ca. 45 min. Mens dejen hæver laver du cremen og remoncen.
  • Kom alle ingredienser til vaniljecremen op i en gryde.
  • Rør konstant med lav varme, indtil cremen tykner.
  • Når cremen har en god tykkelse, tager du den af varmen og lad den køle af, inden den skal i bollerne.
  • Rør sukker, marcipan og blødt smør godt sammen, og sæt det til side.
  • Når dejen har hævet, ruller du den ud og skær den ud til små firkanter.
  • Kom 1 spsk creme og 1 spsk remonce på hver firkant.
  • Fold alle fire hjørner ind på midten, så indholdet ikke flyder ud.
  • Placer bollerne på en bageplade med lukningen nedad.
  • Pensel bollerne med lidt mælk og bag i ca. 10-12 minutter ved 200 grader, eller til de er gyldne.
  • Når fastelavnsbollerne er kølet helt af, pynter du dem med tyk glasur og evt. krymmel.

Fastelavnsboller med creme og remonce

Fastelavnsboller med creme og remonce

Klar til hund?

January 28, 2016 at 10:46

Frank

For noget tid siden blev jeg spurgt om jeg ikke ville skrive et indlæg om at være klar til hund. Ikke at jeg skal gøre mig til ekspert på området, men efterfølgende har jeg tænkt en del over det, og her kommer mine tanker og bedste råd til overvejelser inden du anskaffer dig en lille hvalp.

 

Hundehvalpe er sygt nuttede, men de kræver også en masse arbejde! Dem der tror, at det er meget nemmere at have en baby end en hundehvalp kan godt tro om igen, så det skal ikke være grunden til at anskaffe sig en hund.

 

Det er ikke bare et stort ansvar at have hund, men det kræver også en del tid og penge. Og ikke kun engangsbeløbet for hunden. Faktisk siger de kloge, at det er ingenting i forhold til, hvad hunden kommer til at koste dig resten af dens liv i foder, legetøj, hundetræning, dyrlægeregninger, ødelagte sko og så videre. 

 

Jeg tror, det er vigtigt at gøre op med sig selv, hvorfor man gerne vil have hunden. Er det fordi hunde er nuttede og hyggelige at putte med, så er det måske ikke nok. En hvalp skal trænes en del, medmindre man er ligeglad med renlighed, med at kunne slippe den løs offentlige steder, om den hopper op ad folk, at den gøer når den er alene hjemme, at den tygger dine sko i stykker….you get the picture. Hunde, og særligt hvalpe, kræver disciplin og masser af træning. Hele livet. 

 

Jeg har som bekendt købt Frank alene, men hvis man er to forestiller jeg mig, at det er smart at forventningsafstemme lidt på forhånd: Hvem går til hvalpetræning? Må hunden få menneskemad? Hvem står op om natten? Hvem siger nej til fredagsøl og tager eftermiddagsturen? Hvem går når det er mørkt og regner? Hvor længe er det i orden, at den er alene? Og hvordan vil I generelt gerne opdrage jeres hund? Har en af jer mulighed for at arbejde hjemmefra når han er lille? Eller tage ham med på job?

 

Er du alene, så skal du nøje overveje, hvad en lille hvalp vil betyde for dit liv. De første uger kan hvalpen ikke være alene hjemme en hel arbejdsdag, den skal ud og tisse mange gange, både tidligt morgen og midt om natten, og når den bliver større skal den stadig luftest minimum tre gange om dagen. Derudover er hunde flokdyr og sociale væsner, så du kan ikke være på arbejde i 8 timer plus transport, komme hjem og lufte hunden og så gå fra den igen. Når den skal til dyrlægen er der kun dig til at betale regningen, og det kan være dyrt. Har du nogen til at passe den, når du skal på ferie eller har brug for at kunne komme sent hjem en dag? Er det realistisk, at du kan klare alt det alene? Eller måske rettere, er du villig til at indrette dig efter din hvalps behov? Jeg er slet ikke modstander af, at man får en hund alene, man skal bare gøre sig helt klart, hvad det er man går ind til.


Til hvalpetræning sagde træneren en dag, at vi skulle tænke over om vores hund ville vælge os, hvis den selv kunne vælge. Det synes jeg egentlig er en ret fin målestok. En mops skal jo ikke have så meget motion, men de elsker selskab, leg og er ret kvikke, så de skal have mulighed for at bruge hjernen. Det synes jeg, at jeg kan give Frank i København, og fordi jeg kan tage ham med på job nærmest hver dag går det fint, at jeg er alene med ham. 

 

Jeg ville gøre det igen til enhver tid, men da Frank var helt lille var det hårdt. Nogle gange rigtig hårdt. Og nogle gange tvivlede jeg på om jeg mon havde taget munden for fuld. Det har været en stor omvæltning og krævet en masse tid og energi, men der går ikke en dag, hvor Frank ikke er med til at putte et kæmpe smil på mine læber. Han gør mig så glad. Hver eneste dag.

Frank the pug