Mine 10 favorit outfits fra 2015

december 30, 2015 at 08:11

Stribet t-shirt, prikket rygsæk og ripped mom jeans

Det her dagens med striber og prikker er et af mine favoriter

 

Som jeg sad forleden og kiggede igennem bloggens dagens-arkiv for 2015 væltede det pludselig frem med sjove minder, hyggelige stunder, særlige steder, tøjkombinationsidéer og outfits jeg må prøve igen. Tilbage sad jeg med et kæmpe smil på mine læber.

 

Nogle gange hader jeg virkelig dagens-delen af bloggen, okay, hader er et stærkt ord. Men jeg kan i hvert fald blive super træt af at skulle tænke over, hvornår jeg har en fotograf næste gang, at jeg så husker at se ordentlig ud den dag, ikke har skaldet neglelak eller klastet hår og skulle udnytte en (u)villig sjæl til at agere fotograf. Derfor er der også langt færres dagens på bloggen end i dens spæde begyndelse, hvis jeg ikke har lyst, så udsætter jeg hverken en veninde/mor/bror eller mig selv for projektet.

 

Det har resulteret i, at dette års dagens alle sammen står klart i min hukommelse som gode oplevelser jeg har delt med en hjælpsom sjæl. Langt de fleste billeder er taget af den mindste, som aldrig siger nej til at hjælpe og altid får mig til at skraldgrine undervejs og gør hele processen så meget sjovere.

Printet sær fra Envii

Sommerens yndlingssæt blev foreviget af min gode veninde og yndlings-australier, da hun var i København i juli.

Floral midi dress from ASOS

Denne blomstrede 50’er kjole havde jeg på til min yndlingspars fine, fine bryllup. Billederne minder mig om en smuk kærlighedsfest og to mennesker som gav hinanden de vigtigste løfter.

Sort trenchcoat fra Second Arrival

Trenchcoaten blev klart et af mine favorit køb i årets løb og den er blevet brugt igen og igen. Den mindste forevigede den i alléen tæt på Slottet sammen med mit nye, kortere sommerhår.

Culottes, prikket badedragt og tynd cardigan

Ultimativ strandlykke på Dueoddestrand blev også foreviget af den mindste på familietur til Bornholm iført culottes og min nye badedragt.

Culottes fra Envii, grå t-shirt og sort cardigan

Som aftensolen hang lavt på himlen over Bornholm tog den mindste og jeg de her billeder af dagens outfit ved sommerhusets fine rosenbed.

Guns'n'Roses outfit

To af mine vintagefund fra Budapest blev foreviget til min 30 års fødselsdagsfejring sammen med søde piger. Min veninde Stephanie agerede fotograf, et job hun tager meget seriøst, så det er altid en fornøjelse, når vi leger photo shoot sammen. Særligt dette billede minder mig om en vildt hyggelig aften og de dejligeste piger man kunne tænke sig.

Højhalset bluse fra Gina Tricot og nederdel fra Envii

En mild efterårsdag i oktober tog min ældste bror og kusine A til Halloween i Tivoli, men inden gik min bror og jeg en tur på Sønder Boulevard med Frank og tog lidt dagens-billeder.

Hvid turtleneck og sort højtaljede jeans

Den første weekend i december var den mindste og jeg på julemarked i Kødbyen, det støv regnede lidt, men vi stoppede alligevel på vejen og tog et par billeder af mit sort/hvide-outfit, som jeg har sportet adskillige gange denne vinter. Som altid fjollede vi lidt rundt, hvilket resulterede i det her billede, som fanger øjeblikket så fint.

Demin jacket and navy skirt

En lun sensommeraften mødtes jeg med min grandkusine O på Vesterbro for at fejre både specialeresultet og jobtilbud. Det var en af de sidste aftener med bare ben og vi drak en cocktail på Lithauensplads inden vi gik over på Sticks’n’Sushi og smovsede os i lækker shasimisalat.