Små ting

November 23, 2015 at 09:00

Kalenderlysdekoration med hyachinter

{Årets kalenderlysdekorations-projekt}

 

Sidste uge var en ekstra rar en af sin slags med hyggelige venindedates, et forsigtigt forsøg med lidt løb igen, endnu en stor portion græskarsuppe og tid til seriekigning med Bassen liggende på maven.

 

Min weekend bød på nogle af de elementer jeg holder ekstra meget af. Foruden min efterhånden veletablerede lørdagstradition med ekstra god morgenmad og Mads & Monopolet, efterfulgt af lidt rengøring, gik weekenden med juleforberedelser. Jeg har fået lavet både min kalenderlysdekoration og adventskrans, som jeg glæder mig til at dele med jer. Jeg tror sørme I allerede får adventskransen i morgen til dem af jer, der ikke kan vente med at tage hul på julehyggen, som jeg selv.

 

Lørdag eftermiddag fik jeg besøg af Franks selvunævnte gudmor og min kusine A, mens sneen dalede ned trodsede vi vind og vejr for pizza og bland-selv-slik. Aftenhygge blev til overnatning, da sneen ikke syntes at stoppe, så kunne vi jo lige så godt hente lidt god morgenmad og strække lørdagsdaten godt ind i søndagen. Alt i alt, en rigtig dejlig weekend.

 

English: Last week’s little things include making my annual Christmas candle ‘count-down’ decoration, hot cocoa on a cold afternoon, pizza with meat sauce, plenty of mix-your-own-candy and a lovely Sunday morning breakfast. 

Varm kakao med flødeskum

{Varm kakao med flødeskum en mørk eftermiddag}

Pizza med kødsauce

{Kødsauce-pizza er og bliver godt}

Bland-selv-slik fra Bonbon på Vesterbrogade

{Bland-selv-slik og Netflix en snefyldt lørdag aften}

Morgenmad, søndagsmorgenmad, kanelsnegl

{Søndagsmorgenmad}