Tåreperserkuren

oktober 18, 2015 at 12:36

Samme dag næste år

Jeg har haft nogle dage, hvor jeg har været i et underligt, mut humør. Ikke sur, ikke rigtig ked af det, ikke bare træt, men godt gammeldags mut.

 

Jeg kunne ikke lige ryste følelsen af mig, så da jeg kom hjem fra arbejde fredag gik jeg som sædvaneligt en tur med Frank, fandt en portion hjemmelavet græskarsuppe frem fra fryseren og tændte for Netflix. Jeg klikkede mig igennem ‘Trender lige nu’-kategorien og faldt over Lone Scherfigs Samme dag næste år eller One day, som den hedder på engelsk.

 

I åbningensscenen ser man Anne Hathaway komme ud af svømmehallen og cykle afsted gennem London på sin cykel. Med et slog det mig, jeg vidste præcis, hvad der ville ske. Jeg havde bare glemt alt det midt i mellem. Så jeg lod filmen køre videre, selvom jeg allerede havde set den.

 

Cirka halvanden time senere sad jeg grådkvalt på min sofa og hulkede. Som rulleteksterne rullede over skærmen var mine øjne stadig våde, men den muthed der havde siddet i min krop var væk. Det viste sig, at det jeg havde behov for var at få renset ud. Det var som om min krop havde brug for at komme af med noget, selvom de ting jeg havde tumlet med, bevidst og ubevidst, ikke helt forlangte tårer, så viste det sig, at en tåreperser var kuren.

 

Samme dag næste år er den fineste film, som jeg kun kan anbefale at se, hvis du ikke allerede har set den, eller hvis du, som mig, har glemt, at du allerede har set den eller hvis du har brug for at lade tårerne trille.

 

English: I’d been feeling off for some days, so Friday after work I went home and turned on Netflix. I randomly stumbled upon the movie One Day by the Danish director Lone Scherfig and pressed play.

 

In the opening scene, you see Anne Hathaway get out of the pools and bike through London. Suddenly it hit me, I knew what was going to happen, I’d just forgotten the entire middle part, so I let the movie roll.

 

About an hour and a half later I was sitting on my couch sobbing. As the credits rolled over the screen my eyes are still wet, but the off-feeling in my body was gone. It turned out that I just needed a release. It was as though my body needed to let go of some stress I’d been dealing with that didn’t quite demand tears. As it turned out what I needed was a tear jerker and a good cry. 

 

One Day is a beautiful movie, which I can highly recommend if you haven’t seen it, or like me, forgot that you’d seen it or just need to let your tears roll. 

 

Photo: SF Film