Det der med at fylde 30

september 9, 2015 at 08:21

Happy 29th birthday again

Jeg har en indrømmelse. Og den er lidt pinlig.

 

Jeg har været lidt en baby omkring det der med at skulle fylde 30. Ikke helt så meget her på det sidste, hvor realiteten er min kommende aldersgruppe, de famøse 30’ere, for alvor nærmer sig, men nærmere de sidste par år. Min ene kollega spurgte forleden, da jeg (igen) havde stillet et barnlig utilfreds fjæs op ved udsigten til at runde de 30: ‘Hvad er det værste der kan ske?’. Og der er jo, heldigvis, ikke noget der kan ske ved det.

 

Jeg har forenet mig med, at de ting jeg håbede på jeg ville have, inden jeg fylder 30 ikke kommer til at ske. Når man ikke længere er i et længerevarende forhold, fjerner det en hel del pres fra ens skuldre. Der kommer hverken baby, bil eller bryllup ind i ligningen inden jeg fylder 30. Og det er helt fint. Altså nu, for et år siden var det omtrent jordens undergang og anledning til stor bekymring og frustration.

 

For nu det alligevel kommer til at ske, jeg kommer til at fylde 30 om jeg vil det eller ej, så kan jeg lige så godt tage det som en stor pige. Jeg har allerede fået rigtig meget af det jeg har ønsket mig. Jeg har fået verdens absolut sødeste mops, den fineste lille Vesterbro-lejlighed og et godt job, og jeg har stadig de skønneste veninder og en dejlig familie. Jeg er faktisk rigtig, rigtig heldig. Jeg ved ikke, hvad fremtiden indebærer, men jeg ved, at hvordan jeg vælger at tage imod den afgør, hvor rar den bliver. Så jeg vælger altså at være glad for alt det fine jeg allerede har og glædes over alle overraskelserne forude.

 

To dage i 20’erne tilbage, så 10 år i 30’erne!

 

Foto: Julie Ann Art