Om at kramme en fremmed på mit badeværelse

august 7, 2015 at 08:16

Kangaroo hugging its teddy bear

{Nogle gange er et kram det der skal til}

 

Lørdag aften som de fleste gæster var taget hjem efter min housewarming/næsten fødselsdag, sidder vi nogle piger tilbage og hygger med rosé og suger ivrigt det sidste ud af den fine sommerdag. Gården er tom for mennesker udover vores lille gruppe og fire andre der sidder og griller i en lille krog af gårdhaven. Frank beslutter sig for, at han må ned og se, hvad der foregår. Jeg springer efter ham, da hunde teknisk set ikke må rende løs i gården. Heldigvis er de meget afslappede omkring min lille vagthunds små bjæf af de fremmede og meget farlige mennesker i den anden ende af gården og synes bare, at det er hyggeligt med hundevisit, da jeg undskylder for forstyrrelsen og lover at holde ham i vores ende.

 

Den ene pige spørger: ‘Er det din fødseldag?’. ‘Naaaj…ja…vi fejrer, at jeg stadig er 29 og lidt housewarming’ forklarer jeg og griner, da jeg indser, hvor utrolig dumt det lyder. Pigen fortæller, at hun selv lige er fyldt 30 og ny i bygningen. Og tilføjer, at hun lige er gået fra sin mand. Vi bonder over vores meget ens livssituation og griner over at være blevet single tæt på 30 og vores fælles forkærlighed for Vesterbro og netop vores dejlige gade. Hun fortæller, at hun er flyttet ind til sin veninde og har boet der 1,5 måned nu. Jeg bliver inviteret med op til rundvisning og tager imod invitationen med det samme. Bagefter går vi over til min lejlighed, hvor hun får samme rundvisning.

 

Efter en lang dag med godt med hotdogs, hygge, sol og rosé er nogle af detajlerne en smule uklare (måske sidst nævnte har størst indflydelse på hukommelsen, ahem), men i hvert fald står vi der på mit badeværelse og deler krigshistorier fra forliste forhold og midt i hendes fortælling om, hvorfor hendes 9 år lange forhold og ægteskab gik i stykker, bliver jeg drevet af en trang til at give hende et kram. Fordi hun tydeligvis er ked af det, fordi jeg bliver ked af det på hendes vegne, fordi vores nuværende situation er skræmmende ens, fordi jeg pludselig bliver ked af mit eget ødelagte forhold og fordi det virkede om det eneste rigtige af gøre.

 

Det er en voldsom kliché, men man ved vitterligt aldrig hvad dagen vil bringe, og da jeg stod op tidlig lørdag morgen og gjorde klar til mine gæster havde jeg ikke den fjerneste idé om, at jeg senere samme dag ville invitere en fremmed ind på mit badeværelse og ende med bare at måtte give hende et kram.

 

Billede: Tim Beshara via Twitter (Læs historien om den nuttede kænguru her)

Tags: