Five Things

august 31, 2015 at 08:03

Pizza på Mother

{Hyggelig aften på Mother med pizza og bobler}

Gave

{Jeg elsker at få uventede gaver}

Vietnamesisk mad

{Vietnamesisk og gensyn med sød veninde}

Frank kysser

{Stort møs}

Morgenmad med laks, æg og spinat

{Søndagsmorgenmadslykke}

 

Sidste uge var en af de mere hektiske. Særligt efter mandag blev hevet ud af kalenderen til dum hoste, lægebesøg, varm te og Modern Family på repeat. Jeg har åbenbart scoret mig en ihærdig infektion på luftvejene, eller en kold lungebetændelse, så det føles som om jeg bliver kvalt i host om natten, men ellers har det okay om dagen. Den lille glædespræder af en virus kan jeg så forvente følger mig i en måned.

 

Resten af ugen valgte jeg at holde fast i nogle gamle aftaler og forsøge at holde mig selv kørende. Og det gik faktisk. Jeg fik langt om længe vist en sød veninde både vuf og lejlighed – og afprøvet en lækker lokal vietnamesisk restaurant. Dagen efter var det gensyn med yndlings-tidligere-kollegere til pizza og bobler i Kødbyen, dagen efter kom kusine A på besøg til lidt mad og TV-hygge og så tog jeg til min søsters fødselsdagsmiddag fredag aften oppe nord på.

 

Nærmest hele weekenden har jeg så ligget på langs i min seng, puttet med vilddyret og set favoritserier. Så rart og afslappende, og præcis hvad jeg havde brug for. Nu er jeg klar til en ny uge!

 

English: Last week’s five little things, including pizza and bubbles at Mother in the Meatpacking District with old colleagues, an unexcepted gift, a long-overdue date with an old girlfriend and Vietnamese food, Frank kissing his dog friend, and last but not least a lovely Sunday breakfast.