En hundebaby

april 5, 2015 at 12:17

Frank the pug

Jeg er gået i full-on mor-modus. Jeg har Frank på hjernen. Jeg forstår virkelig godt, hvorfor folk siger, at det at få en hvalp er ligesom at få en baby; Den kræver utrolig meget opmærksomhed, energi og et konstant overblik. Men modsat en baby, så kan en lille hvalp frit bevæge sig rundt i huset og er ikke udstyret med en ble til at opsamle det der måske ikke når at komme helt ud i haven. Til gengæld skriger en hvalp ikke, hvilket er et kæmpe plus i min bog. Der findes ikke kolik-hvalpe. Thank God! Men derudover er der mange lighedspunkter mellem de to størrelser.

 

Så jeg får virkelig nurset mit mor-gen de her dage. Jeg leger, putter, står op om natten, tørrer op, bærer ud i haven i et væk. Min lille hundebaby er en pudsig kombination af meget morsyg og virkelig fræk. Hvis jeg sidder ned, så kommer han hen på mit skød. Hvis jeg er ukoncentreret, finder han noget sjovt (og ikke tilladt) at tygge lidt i. Han kræver tæt på alt min vågne opmærksomhed, men han er så bedårende, at han får mit hjerte til at vokse, når han ser på mig med sine store hvalpeøjne. Jeg er en meget glad, men meget træt hundemor.

 

English: I’ve entered full-on mommy-mode. I have Frank on my brain. I really get it now, when people say that having a puppy is like having a baby; It requires a lot of attention, energy and constant supervision. Unlike a baby, a puppy can freely move around the house and isn’t equipped with a diaper to catch whatever falls out before we get to the garden. But a puppy doesn’t scream, which is a major plus in my book. There are no colic puppies. Thank God! But besides that there are lots of similarities between the two. 

 

I definitely get my mommy-gen nursed these days. I’m playing, snuggling, getting up during the night, wiping and carrying out to the yard again and again. My little doggy-baby is a surprising combination of mama’s boy and really cheeky. If I sit down he crawls onto my lap, if I’m distracted then he finds something fun (and not allowed) to chew on. He requires close to all of my waken attention, but he’s so darn adorable that he makes my heart grow a size every time he looks at me with his big puppy eyes. I’m a really happy, but also really tired dog-mom.