Lejlighedsjagt

marts 5, 2015 at 10:24

Moving day collageAndelsmarkedet i København er helt tosset. Lejligheder bliver revet væk, selv dem jeg ser billeder af og tænker: ‘Det bliver et stort nej herfra!’ er væk bare dage. Nogle gange timer. Det er helt vanvittigt og en smule stressende for en som mig, der ikke har det godt med store, eller hurtige, beslutninger.

 

Jeg har fundet en håndfuld gode lejligheder i de forløbne måneder: Der var en lille, men hyggelig lejlighed på en sidegade til Amagerbrogade med det badeværelse uden brusekabine (eller bare en stang og et forhæng), som blev taget af markedet ‘af personlige årsager’, så var der en ret stor og rummelig andel, også på Amager, med et fint køkken med spiseplads og et rigtig fint badeværelse (set i forhold til den øvrige standard), men der måtte man ikke have hund. Så var der et par i Valby, hvor jeg hurtigt fandt ud af, at jeg ikke kunne se mig selv bo og en stuelejlighed på Nørrebro jeg heller ikke kunne forlig mig med, selvom badeværelset var helt nyt og lækkert (resten af lejligheden var ikke samme standard…). Der var også en andel lige ovre på den anden side af broen fra Christianshavn, som jeg havde besluttet mig for at byde på, men en meget pushy juristtype fik budt, inden jeg havde nået andet at sige hej til sælgeren.

 

Og så var der den ultimativt bedste i forgårs. En rigtig fin, nyistandsat andel på Amager. Nyt køkken, nyt badeværelse, to fine rum, de originale skibsplankegulv, stuk. Meget fint og meget mig. Så jeg ringede til mægleren og spurgte om man måtte have hund. Mens hans ledte i dokumenterne, gjorde jeg mig klar til et nej, men så læste han højt: ‘Husdyr må ikke være til gene for de øvrige beboere’. ‘Så man må godt have hund?’ spørger jeg overrasket (det må man overraskede få steder). ‘Ja, det må man’ svarer mægler. Jeg siger, at jeg gerne vil byde på den, jeg behøver ikke se den først, jeg kender markedet efterhånden. Det er næsten for godt til at være sandt. Jeg ved godt, at den ikke er min endnu. Min bank kan finde nogle problemer med foreningens økonomi, sælger kan fortryde eller vælge en anden, men jeg er tættere på end nogensinde før – og ærligt talt ret overvældet.

 

Da jeg kommer hjem fra arbejde ligger købsaftalen klar i min indbakke, jeg læser den, eller prøver, men mine øjne hopper mellem juridiske termer og mit hjerte banker af en kombination af spænding og angst. Jeg får min søde veninde, der er jurist til at læse den igennem, og dobbelttjekke, at jeg nu har fået de bank- og advokatforbehold og alt ser ud som det bør. Hun tjekker og tjekker – og alt ser godt ud. Jeg er klar til at skrive under og sende den afsted. Jeg tjekker lige alle bilagene igennem årsregnskab, referat fra seneste generalforsamling og så videre. Lidt halvhjertet og hurtigt scroller jeg gennem den lange pdf-fil med alle dokumenterne. Pludselig standser mine øjne ved ordene ‘Hunde er ikke tilladt’. Hvad for noget?!

 

Lang historie kort: Efter flere emails frem og tilbage og flere versioner af husordner med modstridende informationer uden nogen klar dato, og et kig på lejligheden, som selvfølgelig var rigtig fin i virkeligheden også, fik jeg endelig afklaring fra formanden for bestyrelsen. Man måtte ikke have hund. Røvbanan!

 

Det var så ikke meningen, at Frank og jeg skulle bo der. Tilbage til start. Suk!

 

English: Apartment hunting in Copenhagen is insane. Apartments are sold in days, sometimes hours, even those where I look at the photos and think, ‘That’s a definitely no’. It’s completely crazy and somewhat stressing for a type like myself that doesn’t deal well with big, or fast, decisions. Two days ago I found the prefect apartment, made an offer, only to find out that dogs weren’t allowed anyway. It apparently wasn’t mean for Frank and I. Back to scratch. Sigh!

 

Photos: Pinterest