M.A.S.T.

maj 18, 2014 at 15:05

Chihuahua

Hvordan blev det søndag eftermiddag så hurtigt efter hvad der ellers har syntes som den længste uge forstår jeg ikke helt. Det føles på ingen måde som en tredags-weekend. Jeg er helt M.A.S.T. Det er også grunden til den manglende aktivitet på bloggen. Ingen tid eller overskud giver ikke mange blogindlæg. Min weekend, ligesom min uge, har været droppet med aktiviteter fra morgen til aften, og nu kan jeg godt mærke, at jeg ikke helt synes, at det er sjovt længere.

 

Jeg ved ikke helt om det bare færdig jeg er godt gammeldags træt, men jeg har også været vrissen og sur de sidste par dage. Sådan gammelmandssur og med en stor nej-hat på. Jeg har vrisset af folk uden nogen særlig grund og bare ikke rigtig kunne snappe ud af mit mokke-mode. Måske skyldes det min lille pagt med mig selv om syv gange træning på syv dage og ingen sukker. Men jeg synes egentlig, at det (de fleste dage) har været rigtig rart at komme afsted til træning og jeg synes ikke, at jeg har haft de sukkerkriser jeg havde forventet. Jeg vil dog gerne indrømme, at lige nu trækker sofaen og en stor pose Click Mix meget mere end at skifte til mit træningstøj og gå ud i regnvejret til mit fitnesscenter.

 

Jeg tror, at jeg giver mig selv træningsfri i morgen og håber, at jeg kan få rystet følelsen af at være kørt helt flad af mig inden mandagen melder sin ankomst. Heldigvis har jeg besøg af den lille pomfrit på billedet (der tilsyneladende har det som mig i dag), så vi tager os lige en lille slapper på sofaen inden turen går til træningscenteret.

 

English: How it became Sunday afternoon so quickly after a seemingly endlessly long week I don’t get. It does not feel like it has been a three day weekend. I’m B.E.A.T. It’s also the reason for the lack of activity on the blog. No time or energy doesn’t produce many blog posts. My weekend, like my week, has been stuffed with activities and now I can feel that it has taken its toll on me. 

 

I don’t know if it’s just that I’m good old-fashioned tired, but I’ve been so cranky the last few days. Just old-man-kind-of-cranky and with a large no-hat. I’ve snapped at people for no apparent reason and haven’t really been able to snap out of my bitchy-mode. Maybe it’s because of my little pact with myself about working out seven times in seven days and no sugar. But I actually think it (most days) has been nice getting to the gym and I don’t think I’ve had the sugar crisis I’d expected. I must admit that right this moment the couch and a large bag of candy seems a lot more appealing than changing in to my training gear and go out in the rain to my gym. 

 

I think I’ll let myself skip going to the gym tomorrow and hope that I’ll shake this feeling of being completely run over before Monday arrives. Luckily the little french fry on the photo (who seemingly feels like me today) is visiting, so we’ll just take a little time-out before I’m headed to the gym.