Fignesalat

april 15, 2014 at 13:36

Fignesalat

Tørrede figner

Fignesalat

Honningristede valnødder

Fignesalat

Sidste fredag havde jeg pludselig sådan lyst til at eksperimentere med en fignesalat til aftensmad. Hovedingrediensen: Friske figner. Jeg prøvede først min ene lokale grønthandler, hvor jeg havde set friske figner for nogle uger siden, der var selvfølgelig ikke nogen. Så handlede jeg de andre ingredienser i Netto og prøvede at lige Irma for at se om de kunne ligge inde med figner, heller ikke. Så gik jeg hjem med første omgang varer og videre til grønthandlerne i Blågårdsgade, men der havde jeg heller ikke heldet med mig. I stedet kom jeg hjem med tørrede figner, da grønthandleren mente, at det var mindst lige så godt som friske. Og så lige endnu en tur i Netto for nogle ting jeg havde glemt, inden jeg var hjemme og kunne begynde på min fignesalat – nu med tørrede figner.

 

På trods af fiaskoen med de friske figner, så endte det med en rigtig lækker salat, som både egner sig som en forret eller en let hovedret. Kombinationen af søde figner, salt parmaskinke, mild mozzarella, knasende honningristede valnødder og den lidt skarpe smag af rucola er ret så lækker. Opskriften passer lidt to eller fire portioner, alt efter om den er tiltænkt som en forret eller som hovedret. Hvis der er mange mænd kan du altid tilføje mere parmaskinke.

 

Fignesalat:

Mellem 2-4 personer

 

100 g rucola

ca. 6-8 store tørrede figner

90 g lufttørret parmaskinke

150 g mozzarella

1/2 rød løg

70 g valnødder

ca. 2 spsk acaiehonning

Balsamico

Peber

 

  • Forvarm ovnen til 180 grader.
  • Placer valnødder i et fad og hæld honning over. Rist valnødderne i ca. 10 min. på 180 grader. 
  • Skyl rucolaen grundigt og dup den tør med lidt køkkenrulle.
  • Snit et halvt rød løg fint.
  • Skær mozzarellaen og fignerne i tynde skiver.
  • Vend alle ingredienserne sammen og kværn frisk peber henover.
  • Tilføj parmaskinke i små ‘buketter’.
  • Kom godt med balsamico henover salaten og server.

 

English: Last Friday I suddenly felt like experimenting with a fig salad for dinner. The main ingredient: Fresh figs. First I tried one of my locale greengrocers, where I’d seen fresh figs for couple of weeks ago, but they of course didn’t have any. So I picked up the other ingredients at the grocery store and quickly went by one of the more well-assorted grocery stores to see if they had figs, but no. Then I walked home with the first batch of groceries and carried on to the greengrocers in Blågårdsgade, but still no luck. Instead I returned home with dried figs, as the man in the store thought that was at least as good as the fresh kinds. And then another trip to the grocery store to pick up at few things I’d forgot, before I was home and could begin my fig salad – now with dried figs. 

 

Despite the fig failure, it ended up being a really tasty salad, which would work well as a starter as well as a light main dish. The combination of sweet figs, salty parmaham, mild mozzarella, crunchy honey roasted walnuts and the sharp taste of arugula is really delicious. The recipe is good for two or four depending on it’s served as a starter or a main. If there are several men, you could always add more parmaham. 

 

Fig salad:

Between 2-4 servings

 

100 g arugula

6-8 large dried figs

90 g  parmaham

150 g mozzarella

1/2 red onion

70 g walnuts

approx. 2 tps honey

Balsamic vinegar

Fresh pepper

 

  • Preheat the oven to 180 degree celsius.
  • Place walnuts in a tray and pour honey over. Roast the walnuts for approx. 10 min.
  • Rinse the arugula throughly and dap it lightly with some paper towel.
  • Chop half a red onion finely.
  • Cut the mozzarella and the figs in thin slices.
  • Toss all the ingredients together and add fresh pepper.
  • Add parmaham in little ‘bouquets’.
  • Drizzle with balsamic vinegar and serve.

Fignesalat

Fignesalat