Thai salat med kål og kylling

januar 13, 2014 at 19:42

Thai salat med kål og kylling

Thai salat med kål og kylling

Thai salat med kål og kylling

Thai salat med kål og kylling

Thai salat med kål og kylling

Fordelen lavede jeg denne thai salat med sprødt rød- og hvidkål og sesamkylling. Det er vel egentlig en thailandsk og nordisk fusionssalat, men det smager den altså ikke mindre godt af. Hvis jeg skal føle mig mæt af at spise kun salat til aftensmad og ikke bare kravle direkte ind i køleskabet efter aftensmaden for at lede efter kulhydrater, så er det vigtigt det er en salat med forskellige teksturer og smagsindtryk. Denne salat opfylder alle de krav med den dejlig sprøde kål og forårsløg, de små fine edamammebønner, knasende grønne bønner og rød peberfrugt kombineret med den honning- og sojamarinerede kylling vendt i sesam toppet med en let dressing med et skøn kick fra den stærke chili. Det er en skøn vitaminbombe som giver kroppen et lille sundhedskram og fornyet energi.

 

Thai salat med kål og kylling:

4 portioner 

 

600 g kylling (inderfilet)

2 spsk soya

2 spsk sesamolie

2 spsk akacie honning

Peber

3 spsk sesamfrø

 

Salat

120 g hvidkål, fint revet

120 g rødkål, fint revet

40 g fennikel, revet

200 g edamame bønner, fra frost

100 g rød peber, ca. en stor

100 g grønne bønner

2 forårsløg

 

Dressing

6 spsk soja

2 spsk sesamolie

1 spsk fish sauce

Saften fra 1/2 lime

1 spsk ingefær, fint revet

1/2 rød chili, fint snittet (Kan undlades)

 

Evt. lidt koriander

 

  • Skær kyllingen i mundrette bider og steg den på en pande med sojasauce, sesamolie og honning.
  • Smag til med peber. 
  • Mens kyllingen steger, snitter du hvid- og rødkål fint på et mandolinjern.
  • Snit fenniklen fint.
  • Skær den røde peber i små tern.
  • Hæld kogende vand over de frosne edamamebønner og hæld vandet fra umiddelbart efter.
  • Skær enderne af bønnerne og hæld også kogende vand over dem. Hæld igen vandet fra lige bagefter.
  • Bland dressingen af sojasauce, sesamolie, fish sauce, revet ingefær og fint snittet chili.
  • Smag til med peber.
  • Bland alle grønsagerne sammen i en skål.
  • Når kyllingenstykkerne er nærmest karameliseret blander du dem med sesamfrø.
  • Server salaten med kyllingestykkerne og hæld lidt dressing over.
  • Pynt evt. med frisk koriander.

 

English: The other day I made this Thai salad with crispy red and white cabbage and sesame chicken. It’s probably more a Thai and Nordic fusion salad, but nevertheless it tasted great. If I’m going to feel full when just having a salad for dinner and not just crawl directly into the fridge looking for carbs after dinner, it’s important it’s a salad with different textures and flavors. This salad meets all these demands with its lovely crispy cabbage and spring onions, the sweet little edamame beans, crunchy green beans and red pepper combined with the honey and soy marinated chicken mixed with sesame seeds drizzled with a light dressing with a nice kick from the strong chili. It’s a lovely vitamin bomb that gives your body a health-hug and renewed energy.