Citronspecier

december 26, 2013 at 11:01

Citronspecier

Citronspecier

Citronspecier

Citronspecier

Jeg er egentlig ikke så vild med småkager, men da jeg så Mette Blomsterberg bage disse citronskønheder i fjernsynet, fik jeg alligevel lyst til at give dem et forsøg. Jeg er ret så glad for citron, og netop den syrlige citron er også det der gør det til en lidt friskere småkage end for eksempel den traditionelle brunkage. Citronspecier er super nemme at bage og hvis du laver en stor portion kan du nem fryse en rulle dej ned og så tage den ud til optøning, skære den i skiver og bage dem, så du har friskbagte citronspecier til når lysten melder sig. Opskriften er fundet her, men jeg har tilføjet lidt mere citronskal, da jeg godt synes de kan tage det.

 

Citronspecier:

Ca. 25 stk.

 

1 polynesisk vaniljestang

300 g hvedemel

225 g smør, saltet

125 g flormelis

Revet skal fra 1 1/2 øko citroner

 

  • Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en kniv.
  • Mas vaniljekornene og lidt af flormelissen sammen med kniven, så kornene bliver skilt ad.
  • Ælt alle ingredienserne til en ensartet dej.
  • Form dejen til en lang pølse med en diameter på ca. 6 cm.
  • Læg den i køleskabet ca. en time og skær den herefter i ¾ cm. tykke skiver.
  • Bag kagerne let gyldne ved 180 grader i ca. 12 – 15 minutter.
  • Lad kagerne køle helt af på bageristen.
  • Opbevar dem i tætsluttende dåse.

 

English: I’m actually not that crazy about most of the Danish butter cookies, but when I saw the Danish confectioner Mette Blomsterberg bake these lemony beauties in TV, I felt inspired to give them a try. I really like lemon and exactly the tart lemon is what makes it a little more fresh. These cookies are super easy to bake and if you make a large portion you can easily freeze a roll of dough and take it out to defrost, cut them in slices and bake them. That way you have freshly baked cookies, whenever you feel like it.