Lidt om dumme dage…

oktober 14, 2013 at 19:07

DSC06683

Jeg ved ikke helt, hvad det er der sker for tiden, men jeg er i ualmindelig skidt humør. Eller det vil sige, det meste af tiden er det fint nok, men der er skal ikke meget til førend jeg bliver virkelig sur eller har lyst til at sætte mig ned og græde. Jeg har bare følt mig småstresset og ved siden af mig selv. Og det er helt små dumme ting, som i morges hvor jeg skulle panik-fikse min meget slidte neglelak og endte med at spilde neglelak ud over hele hånden. Rimelig flot, men måske ikke ligefrem verdens undergang, men sådan føltes det i øjeblikket. Min lunte er ualmindelig kort og der skal ikke meget til førend jeg snerrer af folk. Den stakkels dreng spurgte lidt undrende, som vi stod og ventede på bussen i regnvejret i går, om han havde gjort noget galt. Og det havde han jo egentlig ikke, jeg var bare sur. Og træt. Og havde ondt i hovedet. Sådan har det været i en uge, så det har været lidt nogle dumme dage.

 

Heldigvis har søde ord fra drengen, at se min familie, hyggeligt weekendbesøg fra min kusine og min kollegas overskud-ud-over-alle-grænser i form af lækker friskpresset æble, ingefær og citron juice fra juicepresser transporteret hele vejen på arbejde i kuffert hjulpet på sagen. Så i (resten af) denne her uge, vil jeg i stedet for at være sur, huske på alle de rare ting jeg har at være glad over og forsøge at give lidt igen af det overskud søde mennesker omkring mig har prøvet at give mig i den forgangne uge.

 

English: I don’t know what it is, but lately I’ve been in such a bad mood. Or most of the time it’s fine, but not much has to go wrong before I get really mad or just feel like crying. I’ve felt slightly stressed and not quite like myself. And it’s little things that tip me over, like this morning where I in a panic quickly wanted to fix my chipped nail polish and ended up spilling nail polish all over my hand. Impressive, but not quite the end of the world, but that’s how it felt at the moment. My temper has been exceptionally short and it doesn’t take much before I get annoyed.  As we were standing waiting for the bus in the rain yesterday, the poor boy also asked me slightly confused if he’d done something wrong. And he hadn’t, I was just mad. And tired. And had a headache. It’s been like that for a week, so it’s been some lousy days. 

 

Luckily sweet words from the boy, seeing my family, a lovely weekend visit from my cousin and my colleague’s amazing treat in the form of freshly pressed apple, ginger and lemon juice from a juice presser he brought all the way to work in a suitcase have helped. So for the rest of the remaining week, instead of being angry, I want to remember all the good things I have to be happy about and try to give some of the positive energy back to the sweet people around me, who have tried to make me feel better this past week.