Kæmpe kanelsnegle med æble og marcipan

oktober 7, 2013 at 16:33

 Kanelsnegle med æble og marcipan

Kanelsnegle med æble og marcipan

Kanelsnegle med æble og marcipan

Kanelsnegle med æble og marcipan

Kanelsnegle med æble og marcipan

Kanelsnegle med æble og marcipan

I min bog er søndag den perfekte bagedag, og i går var jeg også ekstra flittig i det søde køkken, hvor jeg blandt andet bagte de her banditter. Drengen og jeg har af flere omgange fået en masse æbler fra hans farmors have, så vores køkken flyder med æbler. I et desperat forsøg på at bruge nogle af dem, gav jeg mig i kast med efterårsinspirerede kager med æble og kanel, for der er ikke meget der skriger efterår som den kombination. Hvis I har nogle gode idéer til, hvad jeg skal gøre med resten af æblerne, så kom endelig med dem!

 

Kæmpe kanelsnegle med æble og marcipan

ca. 25 stk

 

40 g gær
5 dl mælk
65 g smør
2 spsk sukker
1 tsk salt
1 tsk kardemomme
800 g hvedemel
2 store, syrlige danske æbler
300 g marcipan, kold
10 spsk brun farin
6 tsk kanel

 

Pynt
Flormelis
Hakkede mandler

 

  • Smelt smørret i en gryde og tilføj mælken.
  • Kom mælkemassen i en skål og tilføj gær.
  • Tilsæt salt, sukker og kardemomme – og herefter mel lidt ad gangen.
  • Ælt dejen godt til den er helt glat og smidig.
  • Dæk skålen med et viskestykke og lad dejen hæve til dobbelt størrelse, ca. 1,5 time.
  • Kom marcipanen i køleskabet, så den er kold til brug. Så er den nemlig lettere at arbejde med.
  • Når dejen er færdig med at hæve, tænder du ovnen på 175 grader.
  • Skræld æblerne, befri dem for kernehusene og riv dem groft.
  • Riv den kolde marcipan.
  • Kom de revede æbler og marcipanen i en skål og bland med brun farin og kanel.
  • Rul dejen ud på et meldrysset bord til et rektangel.
  • Fordel fyldet på den udrullede dej.
  • Rul dejen sammen til en pølse og skær den i ca. 25 stykker og læg dem på en bageplade.
  • Bag sneglene i ca. 18-20 min.
  • Spis dem mens de stadig er lune eller pynt dem med glasur og hakkede mandler, når de er helt afkølede.

 

English: Sunday is the perfect day for baking in my book, and yesterday I was extra productive in the sweet kitchen, where I among other things baked these bad boys. The boy and I have gotten lots of apples from his grandmother’s garden, so our kitchen is currently filled with apples. In a desperate attempt to use some of them, I decided to make some fall inspired cakes with apples and cinnamon, because nothing screams fall like that combination. If you have any good ideas as to what I can make with the rest of them, please let me know!