Diving at Koh Chang

april 19, 2013 at 13:04

Vores båd

Et fyrtårn på molen

Dagens våddragt

DSC05193

Køkkenet på båden

Lækker frokost efter vores dyk

Lækker frokost efter vores dyk

Ilttanke

Dagens våddragt

En kold øl

Havnen

Både i havnen

Fyrtårn på molen

Hvordan jeg nogensinde har fået mit ‘advanced’ dykkercertificering er noget af et mysterium. Ikke nok med, at jeg er bange for fisk, og måske mere almindeligt, hajer, så har jeg bestemt aldrig haft intentioner om nogensinde at skulle prøve at dykke. Alligevel lykkedes det en venlig mand på Koh Phangan at overbevise mig om, at jeg jo kunne prøve og se om det var noget for mig, mens min veninde alligevel skulle i gang med at tage sit ‘advanced’ certifikat. Sådan gik det til, at vi rejste til den thailandske dykker-ø Koh Tao, og her endte jeg med ikke bare at tage min Open Water Diver Certificat, men også mit advanced.

 

Efterfølgende har jeg kun dykket på min rundtrejse i Australien, så det var 2,5 år siden jeg sidst havde dykket, da jeg skulle ud og udforske revene rundt om Koh Chang med Scuba Zone. Det var vel og mærket efter jeg var blevet forsikret om, at vandet var for varmt i hajer. Når man ikke har dykket i et halvt år, skal man tage et genopfriskningskursus, hvilket man må sige, at jeg bestemt trængte til. Jeg kunne ikke en gang huske tegnet for ‘low on air’ eller samle mit udstyr selv. Men instruktøren jeg skulle ud med (sammen med drengen og to andre danskere på deres første dyk, der alle var igang med deres Open Water) gik ikke synderligt meget op i sådan nogle småting, så jeg bare mere eller mindre kastet ud i havet igen. Rimeligt skræmmende for en notorisk bangebusk som mig. Det skal lige tilføjes, at vores instruktør var rigtig sød og jeg er sikker på, at han ikke gjorde noget der ikke var sikkert.

 

Efter jeg så småt var begyndt at huske de forskellige teknikker, så gik det ikke værre eller bedre end at det lykkedes mig at blive væk fra gruppen, og inden det nåede at gå op for mig, var jeg kommet op til overfalden. Sigtbarheden var ikke særlig god den dag (ca. 3-5 meter), så da de andre pludselig er en del foran mig, når de at forsvinde helt, inden jeg kunne indhente dem. Flot at den certificerede dykker bliver væk sammen med et hold Open Water-elever! :) Heldigvis havde jeg et til dyk til at forsøge at slippe af med mit nye kaldenavn ‘Floatie’.

 

Vi var ude med en stor båd, som I kan se på det første billede, hvor der var rig mulighed for at sole sig på dækket, mens nogle af de andre var nede og dykke. Vi fik også muligheden for at snorkle over et skibsvagt, hvilket var ret sejt. Jeg ville også gerne have været dykket ned til det, men det passede ikke rigtigt med mit genopfriskningskursus, så det har jeg stadig til gode. Ombord på båden fik vi den lækreste frokost, kreeret i det lille køkken, som jeg også fik knipset et billede af. Det var en rigtig hyggelig dag, der blev afsluttet med en kold øl på dækket, mens vi sejlede tilbage til land. Det var fantastisk at dykke igen, og det blev også hurtigt besluttet, at vi skulle have mange flere dyk på den næste ø vi skulle til.

 

English: How I ever managed to get my Advanced Open Water certificate is somewhat of a mystery. Not only am I terrified of fish, and perhaps more understandably, sharks, I also never ever intended to try diving. Still somehow a friendly man on Koh Phangan managed to convince me to give it a try, while my friend were taking her advanced certificate. That’s how we ended up traveling to the Thai diving island Koh Tao, and here I ended up taking not only my Open Water Diver Certificate, but also my advanced. 

 

Since then I’ve only dived while traveling around Australia, so it was 2,5 years ago I’d last been diving, when I headed out to explore the reefs around Koh Chang with Scuba Zone. It was after I’d been assured that there wouldn’t be any sharks, since the water was too hot. When you haven’t dived for over six months, you need to take a refreshment course, which I definitely needed. I couldn’t remember the sign for ‘low on air’ or put my gear together by myself. The instructor, however, didn’t seem too worried, and I was more or less thrown into the water. Pretty scary for a notorious coward like me. I should add, that our instructor was really nice and I’m sure he didn’t do anything that wasn’t safe. 

 

After a while the different techniques began to come back to me, but somehow during the first dive I managed to get lost from the group, (I was diving with the boy and two other Danes, all taking their Open Water), and before I realized it I was that the surface. The visibility was pretty bad that day (approx. 3-5 meters), so when the others suddenly were somewhat ahead of me, they disappeared completely before I could catch up. Impressive that the certified diver got lost with a group of Open Water-students! :) Luckily, I had another dive to try to get rid of my new nickname ‘Floatie’. 

 

We were out with a big boat, as you can see on the first picture, where there was plenty of opportunities to catch some sun on the deck, while some of the others were diving. We also got to snorkel over a ship reck, which was amazing. I would have liked to dive all the way down to see it, but it didn’t really fit with my refreshment course, so I still have that to look forward to. On board the boat we got the most delicious lunch, cooked in that tiny kitchen I also snapped a picture of. It was a really nice day, which ended with a celebratory cold beer on the deck, before we headed back to shore. It was amazing to dive again, and it didn’t take much consideration to decide that we were going to dive much more, when we came to the next island.