Sukkerfri dessert: Frisk vaniljecreme med blåbær- og granatæblecoulis

marts 9, 2013 at 18:46

DSC03565

DSC03562

DSC03567

DSC03559

I går aftes havde drengen og jeg besøg af min veninde Stephanie og hendes kæreste Thomas til en hyggelig spilleaften. Jeg var naturligvis gået i planlægningsmode tidligere på ugen og havde store vanskeligheder med at vælge, hvilken dessert jeg skulle lave. Den proces blev kun vanskeliggjort af, at Stephanie havde sukkerfri-måned, et koncept jeg selv ville ønske, at jeg kunne efterleve, men som altså kom ret ubelejligt for mine dessertplaner :) Så jeg endte med at lave chokolademousse og eksperimentere mig frem til en sukkerfri dessert til Stephanie, som jeg faktisk selv synes endte med at smage bedst. Den skal jeg helt sikkert lave igen!

 

Opskriften er til to portioner, da jeg jo var nødt til at lave én jeg selv kunne smage, så jeg vidste hvad det var jeg serverede ;) Mængden af citron, appelsin og ingefær kan naturligvis justeres efter ens smagsløg, men jeg gik efter en kombination af en sødlig coulis og en frisk vaniljecreme med masser af smag af citron, appelsin og ingefær.

 

Frisk vaniljecreme med blåbær- og granatæblecoulis:

2 portioner

 

Vaniljecreme

200 g skyr

300 g creme fraiche 9 %

3 tsk Perfect Strø eller et andet sødemiddel

En vaniljestang

1,5 tsk revet økologisk appelsinskal

2 tsk revet økologisk citronskal

2 tsk citronsaft

2-3 spsk fint revet ingefær

 

Blåbær- og granatæblecoulis

250 g blåbær

1 tsk allehånde

Et dyst kanel

1-2 tsk Perfect Strø eller et andet sødemiddel

Et granatæble

Den tomme vaniljestang fra cremen

Lidt vand

 

  • Rør skyr og creme fraiche sammen med sødemiddel, citronsaft og skal, appelsinskal og fint revet ingefær.
  • Smag til og juster efter behov.
  • Tilsæt vaniljekornene fra et vaniljestang.
  • Gem resterne af vaniljestangen, de skal nemlig bruges senere.
  • Kog blåbær sammen med en lille smule vand, allehånde, kanel, sødemiddel og den tomme vaniljestang.
  • Slå på et granatæble med en grydeske, så kernerne kommer fri.
  • Halver granatæblet og pres kerner og saft ud i en skål.
  • Hæld saften ned til blåbærerne og lad coulisen stå og simre til det meste af væden er væk.
  • Når blåbær og granatæblecoulisen er færdig, skal den køles helt af.
  • Rør granatæblekernerne sammen med blåbærcoulisen. Gem lidt til pynt til toppen.
  • Kom skiftevis creme og blåbær og granatæblecoulis i et glas, pynt med granatæblekerner.
  • Stil desserten på køl indtil den skal serveres.

 

English: Last night the boy and I had my friend and her boyfriend over for a fun game night. Earlier this week, I had naturally done in planning mode and I had severe difficulties deciding what dessert to make. That process was only made more difficult by the fact that my friend had decided not to eat sugar all month, something I wish I knew how to do as well, but that also was really inconvenient for my dessert plans :) So I ended up making a chocolate mousse and a sugar free experimental dessert for my friend, which I actually ended up liking the best. I’m definitely making it again!