Protein-kur: Mellemmåltid

februar 6, 2013 at 09:06

Mellemmåltid

Mellemmåltid

Her kommer så mellemmåltidet i kuren og det er faktisk den del af kuren, udover morgenmaden, som jeg er gladest for. Jeg fandt klidbrød i en Helsekost-butik på Nørrebrogade, men man skulle også kunne finde det i Matas, Føtex, Superbest eller hos Frk. Skrump.

 

Det her er, hvad du kan spise på en dag som mellemmåltid(er) og ifølge Alt for damerne skulle det indeholde 195 kcal for alle tre madder. De foreslår, at man spiser én om formiddagen og to om eftermiddagen, men det styrer man jo selv.

 

Jeg bruger ikke 100 g rygeost, det virker som overdrevet meget efter min smag. Især fordi der er ret mange mælkeprodukter og i ret store mængder, man skal igennem på en dag på kuren. Jeg glæder mig allerede til i morgen, hvor mine tre dage er slut, så jeg ikke skal bruge så lang tid på at veje og afmåle forskellige ingredienser. Jeg tænker, at jeg laver en samlet status, når jeg (forhåbentlig) er kommet levende over på den anden side ;)

 

Mellemmåltid:

3 stykker klidbrød eller fiberkiks

50 g fedtfattigt pålæg (kylling, kalkun eller skinke)

100 g rygeost 1%

Skiver af agurk eller rød peberfrugt