Tom Kha Gai suppe

januar 8, 2013 at 17:52

Tom Kha Gai suppe

Tom Kha Gai

Citrongræs

Tom Kha Gai ingredienser

Tom Kha Gai ingredienser stegt i lidt olie

Den færdige suppe

Mellem jul og nytår var drengen og jeg dovne (igen igen) og valgte at hente lidt thaimad fra den lokale thairestaurant i stedet for at lave mad selv. Og der fik drengen sin første Tom Kha Gai suppe, som ellers er min yndlings thaisuppe, og med et var han forelsket. Så da der skulle laves aftensmad forleden dag, blev der ønsket ‘den samme gode suppe, som vi fik fra thaistedet’ – og sådan blev det så.

 

Naturligvis i selskab med meget store mængder brød, drengen spiser nemlig brød med suppe, ikke omvendt.

 

Tom Kha Gai suppe:

8 personer

 

650 g kyllingebryst

2 dåser kokosmælk

1 liter kyllingboullion

300 g champion

1,5 stængel citrongræs

2-3 friske chilier

2-3 fed hvidløg

5 spsk revet ingefær

6 kafir limeblade

8 forårsløg

1 dåse baby majs

8 spsk fish sauce

Saften fra to lime

Hakket koriander

 

  • Skær kyllingen i små mundrette bider, og steg den i lidt olie og krydder med salt og peber.
  • Snit champion, citrongræs, chili og hvidløg. Skræl og riv ingefær.
  • Sautér citrongræs, ingefær, hvidløg, forårsløg, chili samt limeblade i lidt olie under omrøring et par minutter.
  • Tilsæt kokosmælk, boullion, brun farin og salt. Lad det simre på lav varme i ca. 15 min. Si eventuelt bagefter.
  • Tilsæt kyllingstykker, champion, forårsløg og baby majs. Herefter tilføjes fish sauce og limesaft. Smag dig frem, måske skal der mere lime (surt), fish sauce (salt) eller brun farin (sødt) i alt efter éns smagsløg.
  • Server med hakket koriander og evt. lidt godt brød.

Den færdige suppe

Den færdige suppe