Risotto med kylling, spinat og svampe

december 10, 2012 at 17:24

Forleden blev jeg ramt af en pludselig trang til at lave risotto. Egentlig havde jeg fundet en græskar-risotto (surprise surprise), som jeg ville have testet, men da jeg var nede og handle blev det altså til en risotto med kylling, spinat og svampe, som jeg har lavet flere gange.

 

Risotto har en tendens til at blive ret tung, derfor synes jeg, at det er vildt lækkert med komme en masse grønsager i mine risottoer. Så bliver retten lidt lettere og får lidt farve. Ja, nu kan jeg godt se, at de billeder jeg tog af min risotto måske ikke helt får denne fantastiske ret til at se særlig pæn ud, men risotto er jo egentlig også en stor omgang klistret ris.

 

For mig er risotto den ultimative lørdagsaftensmad, når man har god tid til at stå og hyggesnakke over et glas vin, mens man snitter grønsager og rører ivrigt i gryden. Og så elsker jeg, hvordan man kan lave uendelige kombinationer!

 

Risotto med kylling, spinat og svampe:

 

En klat smør
Lidt olivenolie
1 hakket løg
2 kinesiske hvidløg (eller 3-4 almindelige fed)
250 g risotto ris
1,5 dl hvidvin

8 dl boullion

350 g kyllingfilet

250 g frisk spinat

500 g champion

80 g revet parmesan

Salt, peber og timian

Evt. hakket persille og ekstra parmesan

 

Start med at skære kyllingfileterne i små stykker. Steg kyllingen på en panden med lidt olie, timian, salt og peber. Skyl spinatblade og championer grundigt, og skær championerne i mindre både. Når kyllingen er gennemstegt, tages kyllingen af panden, og championerne lægges på panden og steges.

 

Mens kyllingen steger, opvarmes lidt smør og olivenolie, og svits løg og hvidløg. Herefter kommes risene i, som ‘ristes’ af. Når risene er let-gyldne tilføjes hvidvinen.

 

Når hvidvinen er absorberet i risene, begynder man at tilføje lidt bouillion ad gangen. Rør konstant. Der skal først tilføjes mere bouillion, når den foregående sjat er absorberet. Fortsæt indtil risene er næsten helt færdigkogte. Risene skal stadig have lidt bid.

 

Tilsæt nu parmesan, spinatblade, champion og kylling. Smag til med salt og peber. Pynt evt. med hakket persille.

 

English: The other day, I suddenly had the urge to make risotto, and even though I had found a pumpkin risotto recipe that I wanted to try, I ended up making a risotto with chicken, spinach and mushrooms, that I’ve made many times before. Since risottos have the tendency to become quite heavy, I like to use a lot of vegetables in mine to make it lighter and add some color. Although the photos don’t make it look tasty, it was actually really good!