Morgenmadskopper

december 12, 2012 at 21:25

Min søde lillebror Emil og jeg bager ofte sammen, og han er den første jeg fortæller, når jeg har fundet en ny opskrift, som jeg gerne vil teste. Men denne gang var det ham der havde fundet en ny idé, som han mente, vi skulle teste, da han kom til sin årlige juleweekend. Nemlig hvad vi har kaldt morgenmadskopper. Han havde fundet opskriften på YouTube (jeg vidste slet ikke, at der lå så mange spændende opskrifter der…), og jeg var straks solgt på hans fund.

 

Morgenmadskopper:

6 stk. 

 

6 stykker groft toastbrød

6 økologiske æg

6 stykker godt kyllingpålæg, bacon eller kalkunbacon (Jeg brugte ‘Sandwich kyllingebryst med paprika fra Steff Houlberg)

50-70 g revet cheddar

Lidt olie til formen

Lidt smeltet smør

Salt og peber

Evt. lidt chilisauce, lidt rød pesto og hakket purløg

 

Stabel toastbrøddet og skær skorperne af. Rul herefter hvert enkelt stykke helt tyndt med en kagerulle.

 

Smør en ganske almindelig muffinform med plads til seks muffins med lidt olie og press toastbrødet ned i hver deres holder. Sørg for at brødet er godt mast ned og ud til siderne. Pensel hver brød-kop med lidt smeltet smør og bag dem i ovnen på 190 grader i 5-7 min. eller til de er let gyldne.

 

Smør lidt rød pesto og chilisauce i bunden af hver kop. (Kan undlades).

 

Skær pålægget (eller baconen) ud i mindre stykker og fyld hver kop med hvad der svarer til ca. ét stykke pålæg og lidt revet ost. Herefter slår man et æg ud i hver kop. Hvis det løber en smule over, tørres det bare af. Tilføj salt og peber.

 

Bag kopperne i ca. 18 min. indtil æggene har sat sig og stadig virker ‘svampede’. Tag kopperne ud af ovnen og dæk dem med staniol og lad dem stå i 5 min. inden servering.

 

Pynt evt. med hakket purløg.

 

English: My youngest brother and I often bake together and he’s the first I tell, when I’ve found a new recipe that I’d like to try. But this time, he was the one who had found a new idea that he wanted us to test: Breakfast cups. He had found the recipe on YouTube (I didn’t even know there were so many interesting recipes there…) and I was instantly onboard. You can find the original recipe here. We just added some chili sauce, red pesto and chives.