Dagens outfit: Wedding

October 7, 2012 at 16:08

{Min søde grandkusine Oline er mesteren bag dagens fletning, da jeg ikke besidder hverken talentet, armstyrken eller tålmodigheden til advancerede fletninger, men jeg synes, at de er så fine}

Kjole ASOS // Pumps Google by KMB // Taske Friis & Company (old) // Halskæde Second Female // Armbånd Anne Black // Neglelak Essie ‘Really Red’

 

Dagens outfit fra i går, hvor min kæreste og jeg var med til at fejre vores vennepar Mads og Lauras bryllup. Vielsen blev holdt i Nimb Vinotek og den efterfølgende fest blev holdt på H.C. Andersens Slottet i Tivoli. Det var det fineste bryllup og en skøn dag i kærlighedens tegn. Jeg måtte flere gange kæmpe for at holde tårerne tilbage og man kan jo ikke blive andet end glad helt ned i maven, når man ser to mennesker, som bare er helt pjattede med hinanden blive fejret på behørigvis.

 

Billederne af dagens outfit lidt misvisende for dagens borgerlige vielse taget foran Hellig Kors Kirken på Nørrebro. Jeg ved ikke om det er en eller anden form for omvendt blasfemi :) Kjolen er fra ASOS og var egentlig min nytårskjole, men jeg synes, at den fortjente at blive luftet igen. Tasken er en jeg har købt for mange år siden hos Friis og Company, men som jeg stadig synes er rigtig fin, fordi den har lidt Chanel look-a-like over den. Halskæden fra Second Female købt jeg fornyligt, men har allerede fået brugt den nogle gange f.eks. her. Det lille porcelænsarmbånd er en fødselsdagsgave fra en veninde, som jeg synes er så fint. Jeg elsker mørke lilla!

 

English: Yesterday’s outfit from my boyfriend and my friends’ wedding. 

  {Bruden så så smuk ud i sin fine enkle 50’er inspirerede brudekjole}