Reese’s Peanut Butter Cup Cookies

september 22, 2012 at 11:13

Da jeg forrige weekend holdte fødselsdag for min familie fik jeg underholdt med, at jeg havde bagt de her Reese’s Peanut Butter Cup Cookies og pralet med at de har et hit hos gæsterne. I hvert fald spiste min mellemste bror Mikkel 10, så helt dårlige kan de ikke have været :)

 

De er super nemme at lave, og jeg har tilføjet en erstatning for Reese’s Peanut Butter Cups, hvis man nu ikke lige har været i USA fornyligt, som min kæreste, der tog dem med hjem til mig.

 

Reese’s Peanut Butter Cup Cookies

 

5 1/2 dl. mel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. fint salt
1 1/2 dl. sukker
2 dl. brun farin
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. kanel
2 æg
225 g. smør (Smeltes)
ca. 15 stk. Reese’s Peanut Butter Cups mini (Alternativt kan man bruge 3 spsk. chunky peanut butter og 150 g. groft hakket mørk chockolade)

 

Bland mel, sukker, bagepulver, vaniljesukker, brun farin og kanel i en skål og rør rundt.

Bland smeltet smør, æg og sukker i melblandingen og rør til dejen er fast. Skær dine Reese’s Peanut Butter Cups i kvarte og bland dem i dejen.

Sæt 6 – 8 klatter dej på hver bradpande med en ske. Lad der være rigelig afstand mellem hver af kage, for de flyder ud mens de er i ovnen.

Pres dejklumperne lidt med fingrene, så kagerne bliver flade og jævne, så de bliver bagt ens.

Bag ved 200 grader i 10-15 minutter. Når kagerne er gyldne i kanten er de færdige. Lad dem køle af på en rist. Og vupti så er der cookies! :)

 

English: I made these Reese’s peanut butter cup cookies for my birthday celebration with my family. They were really easy to make, and a hit with the guests. Well at least my middle brother Mikkel ate 10 cookies, so they couldn’t have been totally bad ;)