Granolabarer med tørrede kirsebær

september 23, 2012 at 15:46

Endnu et eksempel på min (milde) besættelse af Pinterst er disse granola barer, som jeg også var nødt til at prøve at lave. Opskriften forsikrede mig om, at det var super nemt, og det var faktisk rigtigt. Jeg skal helt sikkert lave granola barer igen snart. Måske med chokoladestykker? :)

 

Granola barer opskrift

1,25 dl. mandler

1,25 dl. pecannødder (eller valnødder)

1,25 dl. grove havregryn

1,25  dl. tørrede kirsebær (Jeg fandt en pose i Netto)

2 spsk. sesamfrø

6 spsk. honning

2 spsk. kokosolie (Jeg fandt det i Irma)

1/2 tsk. salt

1/4 tsk. vaniljearoma

1/4 tsk. mandelaroma

Knivspids kanel

 

Tag havregrynene sammen med halvdelen af mandlerne og halvdelen af pecannødderne og blend dem i en blender. Dog ikke for fint! Hæld blandingen op i en skål.

 

Hak resten af mandlerne, pecannødderne og de tørrede kirsebær groft, og hæld dem op til resten. Tilføj sesamfrøene, og bland det hele grundigt.

 

Så er det de våde ingrediensers tur. Hæld kokosolie og honning i en lille gryde eller pande, og bland det med vanilje- og mandelaroma, kanel og salt, og lad det stå og simre lidt. Når det har skummet i ca. 15 sekunder, er det klar til at blive blandet med de tørre ingredienser. Sørg for at blande det rigtig godt sammen, så alt er dækket af den klistrede masse!

 

Hæld massen op i et fad eller lignende (ca. 20×20), og dæk massen til med folie. Så masser du alt hvad du kan, så hele overfladen bliver så jævn som overhovedet muligt.

 

Lad fadet stå tildækket i køleskabet i et par timer. Herefter kan du skære barerne ud i den størrelse, du synes passer, og så er dine hjemmelavede granola barer klar!

 

Den originale opskrift, uden mine ændringer, findes her. Det eneste jeg egentlig har ændret er at putte en spiseskefuld mindre kokosolie i, da jeg synes, at de blev lidt for klistrede og smage lige rigeligt af kokos for min smag.

 

English: Another proof of my (mild) obsession with Pinterest are these granola bars, that I just had to try. The recipe ensured me that it was super easy, and it was! I’m definitely making granola bars again soon. Maybe next time with chocolate pieces? :)